4. PLADS I FINALEN TIL JESPER HANSEN

on April 28 | in AKTUELT, FLUGTNYHEDER, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on 4. PLADS I FINALEN TIL JESPER HANSEN

Som tidligere nævnt, har Dansk Skytte Union haft sendt tre skeetskytter afsted til Lonato, Italien, for at deltage i en World Cup. Konkurrencen blev afsluttet i går, efter to dages skydning.

Emil Petersen og Jesper Hansen sluttede begge to med 122 point. 7. og 8. plads til de to danskere, før shoot off begyndte, om de sidste to finalepladser. 
Emil Petersen takkede af med en flot 10. plads, ved blot den anden World Cup han deltager i, i år. I den indledende konkurrence skød han serierne 24-23-25-25-25. 

“Det var stort for mig at skyde 122 træffere og komme i shoot off om en finaleplads, eftersom jeg har kæmpet de sidste par år med at komme over de magiske 120 træf. At det stadig ikke er nok til at gå direkte i en finale, siger jo bare alt om hvor højt niveauet er til en World Cup. Dette giver mig derfor blod på tanden til at træne endnu mere frem mod næste konkurrence.”  

Jesper Hansen vandt sig en semifinaleplads. I semifinale 2 blev han bedst af alle, med 28 træf. Men blot et enkelt point skilte 1. og 2. pladsen. Videre i medaljematchen blev det til en flot 4. plads.
I den indledende konkurrence skød han 23-25-24-25-25. 

“Ja.. Jorden er rund og der kommer en ny World Cup i Baku snart.. Tredje World Cup i sæsonen, og endnu en hvor jeg har formået at kvalificere mig til semifinalen. Jeg er godt tilfreds med mit resultat, og jeg formår at holde mig som nr. 1 på verdensranglisten.” 

Mikkel Petersen ramte ikke dagsformen, og med egne ord havde han en “stolpe ud” skydning.
“Lonato var bare en “stolpe ud” skydning for mit vedkommende. Jeg kunne hverken klage over duerne, banerne eller vejret. Men de små fejl jeg lavede på træningsbanen derhjemme blev taget med herned og forstærket. Så jeg fik aldrig rigtig fat i nogle af duerne, hvilket resultatet tydeligt afspejler.”
Mikkel Petersen blev nr. 74 med 115 træf. 

Næste World Cup for skeet/trap skydes i Baku, d. 27. maj frem til d. 7. juni. Udtagelserne er ikke færdiggjort eller offentliggjort. 

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »