Årets sidste flugtinstruktørkursus

on October 11 | in Flugtnyheder, Flugtsektionen, Nyheder, Uddannelse & kurser | by | with Comments Off on Årets sidste flugtinstruktørkursus

Den anden weekend i november afholder Dansk Skytte Union årets sidste flugtinstruktørkursus.

Vil din forening styrke bredden og ungdommen med uddannede instruktører, der med god undervisningsteknik kan lære skytterne at ramme? Så er kurset lige noget for jer.

Formålet er at uddanne instruktører i sikkerhed og skydeundervisning, som gør den enkelte i stand til at påtage sig ansvaret for forbedring af sikkerhed på bane og at forbedre skydefærdigheden hos skytten – samt at dygtiggøre instruktøren i undervisningsprincipper og -metoder. Uddannelsen er tillige et lovkrav for at få lov til at overdrage haglvåben til andre – som bevis på bestået uddannelse modtages et flugtinstruktørkort.

Flugtinstruktørkurset veksler mellem teori og praksis og giver deltagerne mulighed for med det samme at få erfaring med at instruere og byde nye velkomne i flugtskydningens verden. Uddannelsen omhandler bl.a.:

Sikkerhedspensum, valg af våben, skydetekniske grundprincipper, skydeteknikker, undervisningsprincipper, den gode velkomst, almen viden for instruktøren, tørtræning samt øvelser med ammunition.

Årets sidste instruktøruddannelse afholdes i Greve d. 10.-11. november – så tilmeld dig med det samme her, hvor du også kan læse meget mere om kurset.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »