ATK-certificeringen fuldført

on March 13 | in Aktuelt, DSkyU, Nyheder, Skyttebladet, Uddannelse & kurser | by | with Comments Off on ATK-certificeringen fuldført

Ni klubber er certificeret efter Skydesportens Aldersrelaterede Træningskoncept (ATK), og støtteperioden fra Team Danmark er udløbet ved årsskiftet, men indsatsen for fortsat at fremme den gode træning fortsætter. Aulum og Ølstykke gør her status på noget af det, de har fået ud af ATK-forløbet.

– Vi har fået meget ud af ATK-forløbet, fordi vi har arbejdet med bogen og sat os i hovedet, at det er sådan, det skal være.

Sådan siger Erik Bukalo, formand og træner i Aulum Skytteforening, der er en af de ni klubber, der i de senere år har trænet struktureret efter ATK-bogen. Han fortæller:

– Alle vores trænere ved 100 %, hvad vi skal. Der hænger en seddel fra starten af sæsonen. Når skytterne kan SAV (sigte, aftræk, vejrtrækning), så træner vi andre ting. Vi er trænere nok til at være der hele tiden. Hvis der er noget, så er vi nok. Vi er altid syv trænere på banen, sommetider flere. Før gik der en på banen til 7-8 skytter, der skød, og så gik de hjem og fik ingen respons på, hvad der var godt eller skidt. Det her forpligter skytterne mere og giver dem noget at arbejde med.

Holdtræning skaber fællesskab, struktur og kvalitet i træningen

Fælles træning er en vigtig del af den gode ATK-træning. Med holdtræning starter skytterne sammen, varmer op sammen og følger et program planlagt af træneren. En træning kan eksempelvis indeholde øvelser af sigte, aftræk, vejrtrækning og opbygning af skydestillingen. Hellere udvælge et eller to fokuspunkter at gå i dybden med på en træning, end forsøge at nå mere end koncentrationen kan klare. ATK er skydning med fokus på processen og træningen af enkeltdele frem for fokus på resultat og det hele på én gang…

Læs resten af interviewet i Skyttebladet via dette link eller herunder:

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »