Igen var der dansk succes i pistol, da Frederik Larsen sluttede som nr. tre på den første af to konkurrencedage ved Meyton Cup.
Han var også selv godt tilfreds efter finalen:
– Jeg havde en god skydning i dag. Jeg fik arbejdet godt med aftrækket, som ikke helt spillede sidste weekend. Det gjorde det så i dag. Så på det punkt var det en god skydning.
Stine Nielsen havde også en god dag med 417,1 i indledende. Det kvalificerede hende til finalen som femtebedst:
– Inden konkurrencen har jeg en dejlig følelse i kroppen, og jeg glæder mig til at skulle ind og skyde. Det går også rigtig godt, men da jeg mangler omkring 15 skud, kan jeg mærke, at jeg begynder at spænde op i min krop. Heldigvis var jeg hurtigere, end jeg plejer i starten, så jeg havde tid til at holde de pauser, min krop trængte til. Så jeg er rigtig tilfreds med dagens skydning og mit arbejde.
I finalen måtte hun dog tage til takke med den utaknemlige fjerdeplads:
– Det er aldrig sjovt at blive nr. fire – især ikke når man tager en shoot off med 0,1 point, men jeg er i okay humør. Jeg har lært nogle ting i denne finale, som jeg håber at kunne tage med videre til andre finaler fremover.
Junioren Nicklas Kildehøj stillede op i herrerækken. Her sluttede han på en flot 16. plads med 619,7 point. Rikke Mæng blev nr. 19 med 413,5 point.
Find alle resultater fra Meyton Cup her.
related posts
» AKTUELT, DSkyU, Nyheder, PISTOLNYHEDER, RIFFELNYHEDER, TALENT & ELITE » Bronze til Frederik Larsen ved Meyton...
10m, DSkyU, Elite, Frederik Larsen, Meyton Cup, Nicklas Kildehøj, Pistol, Pistolsektion, Resultater, Riffel, Riffelsektion, Rikke Mæng, Stævne, Stine Nielsen
« Gode råd til en sundere kost Fysisk træning i Ølstykke og Aulum »