Corona-hjælpepuljen er åben igen

on March 15 | in AKTUELT, Nyheder | by | with Comments Off on Corona-hjælpepuljen er åben igen

DIF og DGI’s corona-hjælpepulje er igen åben for ansøgning fra idrætsforeninger, der oplever negative økonomiske konsekvenser som følge af nedlukning for aktivitet i forbindelse med COVID-19.

Fristen for ansøgning er 26. marts kl. 12. Puljen kan i denne omgang søges for tilskud til dækning af tab i perioden 1. januar 2021 – 31. marts 2021.

Søg f.eks. til

  • Afholdte udgifter til arrangementer, der er blevet aflyst
  • Færre indtægter i klubben f.eks. mindre salg af ammunition, færre indtægter fra nye medlemmer, mindre salg i kantinen, færre polterabend-arrangementer mv.
  • Tabte indtægter fra aflyste festivaler, byfester mv. hvor mange foreninger hver år bidrager
  • Tabte indtægter fra egne aflyste arrangementer, f.eks. stævner, klubmesterskab, juleafslutning mv.
  • Tabte sponsoraktiviteter som følge af nedlukningen
  • Afholdte ekstraordinære corona-relaterede udgifter til driften i foreningen (f.eks. ekstraordinære udgifter til værnemidler, ekstra rengøring, flere trænere pr. hold).

 

Sådan udfyldes ansøgningen

Der ansøges via medlemstal.dk, log ind og find DIF og DGIs coronahjælpepulje nederst til venstre i menuen. Tryk Start ny ansøgning. Ansøgningen kan gemmes som kladde løbende. Efter indsendelse modtages en kvittering senest 24 timer efter, modtages denne ikke, skal DIF straks kontaktes.

I ansøgningsplatformen bliver ansøgende foreninger bedt om at udfylde følgende:

  • Ansøgningsbeløb.
  • Baggrund for ansøgningen (maks. 2.000 tegn).
  • Information om foreningens økonomi.
  • Information om allerede modtaget kompensation i foreningen.
  • Budgetlinjer til uddybning af ansøgningsbeløb.
  • Mulighed for upload af relevante bilag.
  • Tro- og love-erklæring på, at oplysningerne i ansøgningen er korrekte, samt at idrætsforeningen ikke ansøger om tilskud til dækning af udgifter/tabte indtægter, der er dækket på anden vis.

Retningslinjer findes via DIFs hjemmeside.

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »