Danmark beholder tre OL-pladser i skydning

on March 27 | in AKTUELT, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Danmark beholder tre OL-pladser i skydning

DIF meldte fredag ud, at de atleter, som allerede er udtaget til OL i Tokyo, beholder deres pladser. Det betyder, at Danmark stadig har minimum tre pladser i skydning, når OL afvikles en gang i 2021.

Pladserne som Danmark er sikret er i skeet (herre), riffel 10 meter (dame) og riffel 50 meter (dame). Der er allerede sat navn på den ene af pladserne, da Jesper Hansen i efteråret blev officielt udtaget af DIF.

Der har indtil nu været tvivl om, hvorvidt de danske skytter ville beholde deres pladser, men IOC har nu bekræftet, at Danmark beholder sine nationspladser. DIF skriver også, at de atleter, der allerede er udtaget, kan beholde deres plads, det siger Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF:

– IOC’s beslutning betyder helt konkret, at hvis eksempelvis hækkeløberen Sara Slott Petersen og skytten Jesper Hansen, der begge allerede er udtaget til OL i Tokyo, fastholder deres høje sportslige niveau, så skal de fortsat med i flyet til OL i Tokyo i 2021.

Læs nyheden hos DIF her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »