DANSK SKYTTE UNION ANSÆTTER NY LANDSTRÆNER I RIFFEL

on January 6 | in AKTUELT, Nyheder, RIFFELNYHEDER, Riffelsektionen, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on DANSK SKYTTE UNION ANSÆTTER NY LANDSTRÆNER I RIFFEL

Ny landstræner i riffel bliver iranske Elham Hashemi Masoumi. Hun kommer til Danmark med en stærk praktisk og teoretisk trænerbaggrund i bagagen med blandt andet en ISSF’s A-Course for International Coaches Licence og en master i sportsscience fra universitet i Iran.

Sportschef Linda Andersson fortæller, at et enigt ansættelsesudvalg har valgt at ansætte Elham Masoumi, da de mener at hun kan bidrage til at løfte skytterne til verdensklasse niveau. 

“Vi i ansættelsesgruppen har valgt Elham, da vi er helt overbevist om, at hun har det som skal til for at hjælpe skytterne til det næste skridt mod verdenseliten. Vi har set under vores træningslejr med Elham, at hun har en utrolig høj teknisk kompetence, og det var også noget skytterne oplevede. Hun kommer desuden med en god disciplin og er nøje med  basistræningen, som er meget vigtig for at blive bedst og undgå skader, og dermed miste træningstid”

Elham Masoumi er ligeledes glad for det kommende samarbejde.

” Jeg er meget stolt over at blive valgt, og jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jeg er sikker på vi kan udvikle os meget sammen.”

Elham har tidligere været ansat som træner for landsholdet i Singapore og Iran, hvor hun har bidraget til at løfte skytterne til verdensklassen.

Aftalen med Elham Masoumi løber fra februar måned 2022 til og med d. 31 oktober 2024.

Læs mere om elitegruppen her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »