To danske hold med ved nyt mix-format på 50 meter

on June 24 | in AKTUELT, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on To danske hold med ved nyt mix-format på 50 meter

Der testes flere nye mix-formater ved dette European Games i Minsk. Et af dem er på riffel 50 meter liggende, der skydes tirsdag. Her er to danske hold med.

20 skud på 10 minutter. Herefter 10 skud på 5 minutter. Det er hvad der venter skytterne i det nye mix-format, der skal konkurreres i tirsdag ved European Games. Som det kendes fra øvrige mix-konkurrencer, består et hold af en dame- og en herreskytte, og deres point bliver undervejs i konkurrencen lagt sammen.

Konkurrencen forløber således:

I kvalifikationsrunden (der er fordelt på to skydehold) skydes der 20 skud på 10 minutter. Ud fra dette rangeres de otte bedste hold, som går videre til semifinalen.

I semifinalen møder 1’eren fra kvalifikationen nr. 8, 2’eren møder nr. 7 osv. Her skyder hver skytte 10 skud på 5 minutter. Vinderne af de fire semifinaler går til finalen, mens taberne er ude og rangeres efter deres score i semifinalen.

I finalen skydes der igen 10 skud på 5 minutter. Herefter bliver det dårligste hold elimineret. Scoren for de tre tilbageværende hold nulstilles, og igen skal der skydes 10 skud på 5 minutter, hvorefter bronzevinderne er fundet. Igen nulstilles scores, og de to tilbageværende hold skyder endnu en gang 10 skud på 5 minutter i kampen om guld og sølv.

De to danske hold består af Rikke Mæng/Steffen Olsen og Stine Nielsen/Esben Jakobsen.

Selvom det er ukendt farvand, så er danskerne spændt på at prøve kræfter med det nye mix-format:

– Jeg glæder mig til at komme på 50-meteren og få set banerne og få skudt der. Og jeg ser helt vildt frem til vores mix team-konkurrence i morgen. Det er noget helt nyt, så det tror jeg bliver mega sjovt, fortæller Rikke Mæng, der også løfter lidt af sløret for taktikken:

– Vi er blevet enige om at gå ind som et team og kæmpe for det og have det sjovt med det.

Resultater kan følges her. Vi opdaterer også fra konkurrencerne på både Facebook og Instagram.

Foto: Lars Møller

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »