Danske riffelmestre fundet på 50 meter

on August 31 | in Nyheder, RIFFELNYHEDER, Riffelsektionen | by | with Comments Off on Danske riffelmestre fundet på 50 meter

I weekenden blev DM-medaljerne fordelt på riffel 50 meter. Der var både gamle kendinge og nye ansigter blandt guldvinderne.

Hos damerne vandt Rikke Mæng både helmatchen og de 60 liggende, og den nykårede danmarksmester var også rigtigt stolt af sin præstation:

– Mine to DM-titler betyder alt for mig. I en corona-tid hvor man ikke kan komme ud og konkurrere, som man plejer, betyder de konkurrence der er her i Danmark alt. DM har i år været et af mine store mål, og det at tage DM-guld på begge discipliner er for vildt. Jeg er superglad, og det har klart givet mig en masse ny motivation, fortæller Rikke Mæng, der som de øvrige eliteatleter har fået sat de internationale konkurrencer på pause de seneste måneder.

Hos damejuniorerne tog Trine Knudsen en imponerende sejr på de 3×40. Konkurrencen var hendes første helmatch i denne sæson, og hun gik i finalen som nummer to med 1141, der var ny personlig rekord. Finalen var desuden hendes første finale til et unionsmesterskab nogensinde. Hun fortæller her om sin skydning:

– Allerede fra morgenstunden af i bilen med Esben (Jakobsen red.) var jeg utrolig nervøs bare for at skulle skyde helmatch. Det var min første helmatch i denne sæson, og jeg var derfor noget skeptisk med, hvordan det skulle gå. Dog huskede Esben mig på, at man aldrig skal gøre det sværere, end det er.

– Min helmatch løb utrolig smurt, og det var faktisk ny personlig rekord. Det betød også, at jeg gik i finalen som nummer to, som var helt uventet. Så nu måtte jeg også forholde mig til en finale, som jeg kun har prøvet en enkelt gang til vores sidste træningssamling i BPI. Så jeg fik lige kørt finalen igennem med Esben og fik pulsen lidt ned, og så var det ellers bare at prøve.

– Jeg havde ingen forventninger, da jeg gik ind til finalen, da jeg vidste, det var utrolig dygtige juniorskytter, jeg skulle skyde imod. Mine knælende var moderate, hvor jeg så lå nummer tre, så fik jeg skudt nogle for dårlige liggende og rykkede mig ned på en fjerde plads. Herefter håbede jeg bare på en medalje.

– Det var derfor de stående, der var afgørende for, at jeg vandt. Jeg viste ret højt niveau i mine stående skud med blandt andet 51,3 og 51,1 med en 8’er endda. Jeg tror en af grundene til, at jeg har gode stående er, at jeg er utrolig hurtig til at skifte min stilling og har derfor længere tid til prøveskud i stående. Det giver også en noget mere ro i kroppen. Men jeg vil sige, at jeg rystede utrolig meget bagefter men var virkelig glad. Det var en ret flot debut på sådan en finale, synes jeg, lyder det fra Trine Knudsen.

Kamilla Jørgensen vandt 60 liggende for damejuniorer.

På herresiden vandt Steffen Olsen guld på 3×40. På de 60 liggende måtte han dog se sig slået af Carsten Brandt, der tog sejren med en margin på 0,5 point.

Hos herrejuniorerne var Jens-Ulrik Mikkelsen bedst i finalen på helmatchen, mens Kasper Lousdal vandt guld på 60 liggende.

Riffelsektionens superfinale på 60 liggende blev vundet af Claus Laumann Søndergaard.

 

Resultater

3×40 – damer 60 liggende – damer
1. Rikke Mæng 1166 455,2 1. Rikke Mæng 623,3
2. Stephanie Grundsøe 1167 449,6 2. Kristine Rødsgaard 621,0
3. Betina Pedersen 1154 436,4 3. Stephanie Grundsøe 620,3
3×40 – damejunior 60 liggende – damejunior
1. Trine Knudsen 1141 452,6 1. Kamilla Jørgensen 615,0
2. Josefine Laursen 1162 451,3 2. Emma Klinck 612,8
2. Sara Hvidberg 1137 434,5 3. Katrine Christensen 612,7
3×40 – herrer 60 liggende – herrer
 1. Steffen Olsen  1171  456,8  1. Carsten Brandt  624,4
 2. Niels H. Overgaard  1159  454,2  2. Steffen Olsen  623,9
 3. Alex Møberg  1133  434,8  3. Kenneth Nielsen  622,3
3×40 – herrejunior 60 liggende – herrejunior
 1. Jens-Ulrik Mikkelsen  1131  441,1  1. Kasper Lousdal  615,3
 2. Emil L. Nielsen  1150  430,8  2. Peter Christiansen  614,9
 3. Rasmus Caspersen  1086  418,1  3. Jens-Ulrik Mikkelsen  611,1
 60 liggende – superfinale
1. Claus Laumann Søndergaard 249,8
2. Steffen Olsen 248,3
3. Carsten Brandt 226,2


Find alle resultater fra alle klasser her
.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »