Der må igen dyrkes idræt udendørs i grupper op til 25 personer

on February 24 | in AKTUELT, Nyheder | by | with Comments Off on Der må igen dyrkes idræt udendørs i grupper op til 25 personer

Fra 1. marts må der i skytteforeninger mødes grupper af op til 25 personer. Reglerne omfatter både børn og voksne men er dog kun gældende udendørs.

Følgende gælder for foreningsidrætten fra 1. marts 2021:

  • Der gælder et forsamlingsforbud på max 25 for udendørs idræt.
  • Indendørs idræt er lukket.
  • Der gælder fortsat et forsamlingsforbuddet på 5 ved fx generalforsamlinger.
  • Professionel idræt er fortsat undtaget fra de særlige restriktioner

Kulturministeriet har nu opdateret deres retningslinjer, så de er tilpasset de nye retstriktioner.

DIF har herunder svaret på de syv af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med genåbningen:

Er det både børn og voksne, der må mødes op til 25 personer til udendørs træning/kamp?
Ja, både børn og voksne er omfattet af forsamlingsforbuddet på max 25 personer ved udendørs idræt, som både dækker over træning og evt. kamp.

Er der krav om negativ test, før man må deltage i udendørs træning?
Nej, der er ikke krav om corona-test eller negativ test.

Må vi rykke indendørs træning udendørs?
Ja, det er tilladt at afvikle træning udendørs i grupper på op til 25 personer inkl. træner, hvis der er adgang til faciliteter. Det gælder alle idrætter, også dem, der ”normalt” træner indendørs.

Tæller en træner, dommer mv. med i forsamlingsforbuddet på 25?
Ja, forsamlingsforbuddet omfatter alle de tilstedeværende dvs. både udøvere, trænere, dommer og evt. tilskuere eller forældre mv.

Må vi arrangere træning for flere grupper samtidig?
Ja, hvis I sikrer, at hver gruppe er på max 25 personer inkl. træner. I skal desuden sikre, at I overholder følgende: Der skal være tilstrækkelig afstand mellem grupperne – gerne mindst 2 meters afstand. I skal sørge for at afgrænse den ene træningszone fra den anden. Anvend fx kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering. Der skal altid være en træner eller anden ansvarlig til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn. Husk at vedkommende tæller med i det samlede antal på max 25 personer.

Må en træner stå for aktiviteter i flere grupper af 25 samtidig?
Nej, hvis der er flere grupper til stede på samme tid, må en instruktør eller træner kun have ansvaret for aktiviteterne i en af grupperne.

Må klubhuse og foreningslokaler benyttes i forbindelse med f.eks. toiletbesøg og afhentning af udstyr?
Ja – toiletter, opbevaringsskure mv. må gerne holdes åbne for opbevaring og kortvarige ophold.

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »