DGI SKYDNING OG DANSK SKYTTE UNION SØGER TIMELØNNEDE UNDERVISERE TIL TRÆNERUDDANNELSERNE PÅ SJÆLLAND

on May 19 | in AKTUELT, Nyheder, PISTOLNYHEDER, RIFFELNYHEDER | by | with Comments Off on DGI SKYDNING OG DANSK SKYTTE UNION SØGER TIMELØNNEDE UNDERVISERE TIL TRÆNERUDDANNELSERNE PÅ SJÆLLAND

Vil du være med til at styrke fagligheden i det frivillige foreningsliv ved at uddanne skytteforeningernes nye hjælpetrænere og trænere, er du en inspirerende formidler, og har du lyst til at indgå i vores skarpe underviserteam.

Vi søger undervisere på Sjælland indenfor riffeluddannelserne og pistoluddannelserne, der vil indgå i underviserteamet, der er en del af uddannelsessamarbejdet mellem DGI Skydning og Dansk Skytte Union. Vi tilbyder pt. vores foreninger en hjælpetræneruddannelse, en træner 1 uddannelse, en træner 2 uddannelse samt en skydelederuddannelse. På sigt også en ungdomstræneruddannelse.

Vi er på udkig efter undervisere, der vil varetage undervisningen på enten hjælpetræner riffel eller hjælpetræner pistol. Med mulighed for at blive opkvalificeret til at undervise på træner 1 riffel og træner 1 pistol på sigt.

Hvad kan DGI Skydning og Dansk Skytte Union tilbyde dig?

  • En spændende og grundig oplæring i de/den træneruddannelser, du ønsker at undervise i.
  • En bred indsigt i det skyttefaglige undervisningsmateriale og -miljø.
  • Du bliver en del af et stærkt fagligt underviserteam.
  • Mulighed for at udvikle dig som underviser og formidler.
  • En timeløn på 265 kr. + feriepenge i forbindelse med underviserhvervet.

Din rolle som underviser
Du bliver som underviser på DGI Skydnings og Dansk Skytte Unions træneruddannelser ansvarlig for at inspirere og lære deltagere, hvordan de træner deres skytter i en bred facet af skytterelateret stof. Herunder teknik, stilling, fysik, sikkerhed, trænerrollen, mv. Du kommer til at tage udgangspunkt i et færdigt undervisningsmateriale, som du får adgang til, når du skal i gang som underviser.

Dine kvalifikationer

  • Du har gode formidlingsevner og føler dig tryg i rollen som underviser.
  • Du er struktureret og kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre undervisere.
  • Du er udadvendt og motiveret for at udbrede uddannelsernes budskab.
  • Du har kendskab til skydningen som idrætsgren.
  • Du har kendskab til sikkerhedsbestemmelserne i skydning.
  • Du er en ildsjæl med et hjerte som frivillige – gerne erfaring med foreningsarbejde.

Vilkår

  • DGI og Dansk Skytte Union tager sig af alt vedrørende annoncering, tilmelding, lokaler og undervisningsmaterialer, så du kan koncentrere dig om at undervise.
  • Du modtager timeløn (265 kr. + feriepenge) pr. undervisningstime. Du modtager desuden kørselsgodtgørelse og forplejning efter organisationernes takster.
  • Du gennemgår et trainee-forløb, hvor du først selv deltager på uddannelse. Derefter gennemfører du sammen med en erfaren underviser et uddannelsesforløb. Når du er med som medunderviser, timelønnes du på samme vilkår som underviserens. Efter traniee-forløbet er du klar til at stå på egne ben og kan bookes som underviser af DGI landsdelene.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte din lokale idrætskonsulent for skydning:

Nordsjælland – Hans-Henrik Ellekær på hans-henrik.ellekaer@dgi.dk eller på telefon 79404730
Storkøbenhavn – Niels Pagel Jensen på niels.pagel.jensen@dgi.dk eller på telefon 24521278
Midt- og Vestsjælland – Kim Bay på kim.bay@dgi.dk eller på telefon 79404810
Storstrømmen – Brian Jørgensen på brian.joergensen@dgi.dk eller på telefon 79404851
eller Mathias Bjerring Knudsen, udviklingskonsulent ved Dansk Skytte Union, på mbj@skytteunion.dk eller på telefon 53557509.

Mail en kort ansøgning med et par ord om din baggrund til Mathias Bjerring Knudsen på mbj@skytteunion.dk.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »