DM 25+50 meter: Tillykke til alle vinderne

on September 9 | in Nyheder, PISTOLNYHEDER, Pistolsektionen | by | with Comments Off on DM 25+50 meter: Tillykke til alle vinderne

Af: Christina Borgen

Weekenden 3.-6. september bød på masser af god skydning på banerne på Vestereng i Aarhus til DM 25/50 m pistol 2020. 

Allan Gejl leverede flot skydning på disciplinen Grov pistol og vandt her Danmarks Idrætsforbunds Danmarksmesterskab med hele 579 point. Det bliver spændende at se om han kan gøre det igen i den kommende weekend hvor der skydes Europa Cup også på Vestereng.

En anden der gjorde sig bemærket var Emil Strandgaard der blev Dansk mester for herrejunior i overlegen stil på hele 3 discipliner. (Standard med 527 p, sport med 559 p og mrf .22 med 551 p).

Stævnet bød også på 2 nye danske rekorder på hold. På sport satte holdet fra Maribo (3*Errebo) rekord med 1614 p og 36 x10er, i et i øvrigt meget tæt løb om guldet med holdet fra Ørre.

Den anden rekord blev sat på standard af holdet fra Aalborg Skyttekreds (3*Lars) med 1583 point.

Stort tillykke til alle de nykårede danske mestre.

Alle resultater kan ses her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »