DM-optakt: 128 skyder om guld i Compak Sporting

on September 4 | in FITASC, FLUGTNYHEDER, Flugtsektionen, Nyheder | by | with Comments Off on DM-optakt: 128 skyder om guld i Compak Sporting

Danmarks største flugtskydnings DM skydes denne weekend i Søgaard tæt ved den tyske grænse.

Et stort setup venter deltagerne i flugtskydningsdisciplinen Compak Sporting, når der dystes om medaljer. Banerne kommer fra Promatic Danmark/England med en servicemedarbejder fra England, der servicerer de 24 helt nye maskiner under hele stævnet.

128 skytter konkurrerer fordelt på 6 rækker inkl. 20 juniorer og den nykårede viceverdensmester i seniorrækken fra VM i Italien, Jørn Olsen. 116 tilmeldte sig alene i løbet af de første to dage tilmeldingen var åben, og DM har været udsolgt længe, selvom det er lykkedes at finde enkelte ekstrapladser.

6 internationale dommere kommer fra udlandet og dømmer. Udgiften er hentet via 6 sponsorer, der hver dækker en dommer. Som reklame for sponsorerne står et skilt på hver bane med givernes logoer.

Compak Sporting er den skydedisciplin i det internationale forbund FITASC og i Dansk Skytte Union, der har størst vækst. Disciplinen adskiller sig fra anden flugtskydning ved, at lerdueprogrammerne kan være nye ved hvert stævne. Til weekendens DM stilles maskinerne om fra lørdag til søndag og er forskellige på alle 4 baner, så alle skytter udfordres i 8 forskellige skydeprogrammer. Der skydes til 200 duer.

Se startliste og følg resultaterne her.

Kom og se vores største flugtskydnings DM, der er træning fredag og konkurrence lørdag og søndag. Gratis entre. Søgård, Hovvej, 6200 Aabenraa.

 

Det Gode Stævne og flere deltagere ved lokale stævner og DM’er er et af Dansk Skytte Unions fokusområder og en del af Spor 3 i vores Strategiaftale med DIF for 2018-2021. Læs mere om strategien her.

Arkivbillede fra DM 2017 i København.

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »