TALENTUDVIKLING

on March 6 by

 

Team Danmark-atleter – Talenter
Dansk Skytte Unions definition af en udøver, som gennemfører en talentsatsning: Et talent i skydesporten er en udøver, som er på vej mod en elitesatsning. Det er en udøver, som prøver at arbejde målrettet for at komme med i elitesatsningen. Det er en skytte, som vægter alle dele højt, (fysik, teknik, mental, taktik, kost, søvn, udstyr og det sociale) for at udvikle sig og nå sine mål. Udøveren sætter sin satsning først og prøver at tilpasse sin hverdag for at kunne udvikles i sin skydning. Udøveren har en indre drivkraft og stor lyst til at træne for hele tiden at udvikle sig.

Talentgruppen er en langsigtet satsning for udøvere i de sidste juniorår frem til de første 2-3 år som senior, som sigter efter at vinde medaljer ved et mesterskab i fremtiden. For at blive udtaget til talentgruppen skal udøveren være blandt de bedste i landet og have et udviklings-og resultatperspektiv, som viser at han/hun inden for 5-7 år har mulighed for at vinde en medalje ved et internationalt mesterskab såsom EM, VM eller OL. Han/hun skal have et stort indre drive for at gennemføre en talentsatsning og træne (skydning og fysisk træning) mindst 15 timer i ugen.

For at lave denne vurdering kigger vi på følgende:
1. Fysisk, teknisk, mental og taktisk udvikling
2. Træningsmængde og kvalitet/disciplin i træningen
3. Resultatniveau og resultatudvikling
4. Engagement (evne til at leve som en talentskytte udfra ovenstående definition)

Udøverne i talentgruppen laver deres daglige træning i et talentcenter og deltager ved alle junior-landsholdsaktiviteter. Derudover har de nogle ekstra aktiviteter for yderligere at højne kvaliteten i deres træning, ligesom de får adgang til hjælp fra Team Danmark. Det kan f.eks. være træningsrådgivning, kostvejledning, at rykke tidspunktet for en eksamen, hjælp til at finde en bolig eller adgang til et træningscenter.

Skytterne i talentgruppen arbejder med en individual udviklingsplan, som beskriver udøverens målsætninger, samt hvordan udøveren skal arbejde for at nå sine mål. I løbet af året skal udøveren arbejde aktivt med sin udviklingsplan sammen med sin landstræner.

Skytter i Talentudviklingsprojektet i 2016
Morten Flecks, riffel / Profil og resultater på ISSFs side >
Niels H. Overgaard, riffel / Profil og resultater på ISSFs side >
Camilla Andersen, riffel / Fotos > / Profil og resultater på ISSFs side >
Diana Henriksen, riffel / Fotos > / Profil og resultater på ISSFs side >
Kristian Thomsen, riffel / Fotos > / Profil og resultater på ISSFs side >
Camilla Birch Nielsen, riffel / Fotos > / Profil og resultater på ISSFs side >
Emil Kjelgaard Petersen, flugt junior / Fotos >Profil og resultater på ISSFs side >
Mikkel Petersen, flugt junior / Profil og resultater på ISSFs side >
Alexander Karlsen, flugt junior / Fotos > / Profil og resultater på ISSFs side >
Johan Birklykke, flugt junior / Fotos > / Profil og resultater på ISSFs side >
Frederik Larsen, pistol / Fotos > / Profil og resultater på ISSFs side >
Marcus Errebo Jensen, pistol / Fotos > / Profil og resultater på ISSFs side >

 

Team Danmarks talentprogram
Team Danmark startede i 2013 et nyt talentprogram. Til dette program udvælges udøvere med det største udviklingspotentiale i talentgruppen. Skytterne i dette program får ekstre støtte fra Team Danmark i form at udvalgte træningslejre sammen med Elitegruppen, ekspertstøtte på niveau med verdensklasseatleter samt seminarer/år sammen med talenter fra andre sportsdiscipliner, som indgår i talentprogrammet. Læs mere om talentprogrammet her >

Comments are closed.