2015 EM 10m

EM 10m: Birch Nielsen dagens bedste dansker

on March 4 | in Nyheder, PISTOLNYHEDER, Pistolsektionen, RIFFELNYHEDER, Riffelsektionen | by | with Comments Off on EM 10m: Birch Nielsen dagens bedste dansker

EM Riffel & Pistol 10m er skudt i gang med flotte resultater af de danske skytter

Camilla Birch Nielsen (Særslev Skytteforening) blev dagens bedste dansker i damejuniorernes riffelkonkurrence, da hun skød 412,1 point. Med resultatet blev Camilla nr. 11 og var kun et enkelt point fra at gå i finalen:
– Jeg er tilfreds med min placering, da top femten var en af mine mål ved dette EM. Og nu skal der ses fremad mod nye ting, udtalte en glad Camilla.

Kathrine Langhoff (Helsingør Salonskytte Forening) skød også godt og sluttede som nr. 17 med 411,5 point.

I finalen måtte der shoot-off til for at placere guld og sølv, da både Lalita Gaspar, HUN, og Seonaid McIntosh, GBR, endte på 207,0 point efter det sidste finaleskud. Gaspar bevarede roen og skød guldet hjem med 10,3 point, mens McIntosh blev noteret for 9,4 point og dermed fik sølv. Valentina Gustin, CRO, fik bronze med 185,1 point.

Resultater
1. Lalita Gaspar, HUN: 413,7 / 207,0 + S-off: 10,3
2. Seonaid McIntosh, GBR: 415,3 / 207,0 + S-off: 9,4
3. Valentina Gustin, CRO: 414,6 / 185,1
Danske placeringer
11. Camilla Birch Nielsen: 412,1
17. Kathrine Langhoff: 411,5

 

I herrejuniorernes pistolkonkurrence blev Frederik Larsen (Skytteklubben DSB/ASF Århus) nr. 18 med 566-19x point. Marcus Errebo (Maribo Skytteforening) fulgte tæt efter med 566-12x, som rakte til en 22. plads.

Frederik: Jeg fulgte min plan fra start til slut
– Konkurrencen gik godt for mig, og jeg fulgte min plan fra start til slut. Jeg kunne godt have tænkt mig et par point mere set i lyset af, at jeg ender på 566 point. Jeg har rigtig mange x-10’ere. 19 i alt og flest i konkurrencen så jeg manglede bare lige det sidste på enkelte skud, fortalte Frederik efter konkurrencen.

Russiske Artem Chernousov vandt finalen med 198,7 point foran Lauris Strautmanis, LAT, der skød 195,2 point. Bronzen gik til Georgios Gabierakis, GRE, med 177,8 point.

Resultater
1. Artem Chernousov, RUS: 573 – 16x / 198,7
2. Lauris Strautmanis, LAT: 574 – 17x / 195,2
3. Georgios Gabierakis, GRE: 571 – 10x / 177,8
Danske placeringer
18. Frederik Larsen: 566-19x
22. Marcus Errebo: 566-12x

Se alle resultater her >

Se EM-fotos her >

Næste konkurrence for danskerne er på fredag den 6. marts kl. 14.15, når riffeldamerne Stine Nielsen, Rikke Mæng og Astrid Steffensen skal i konkurrence.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »