Emil Petersen

EM i skeet slutter med dansk medalje

on July 10 | in FLUGTNYHEDER, Flugtsektionen, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on EM i skeet slutter med dansk medalje

Emil Kjelgaard Petersen vandt søndag bronze i juniorkonkurrencen ved EM i skeet.

Den unge skytte havde skudt sig i finalen som nr. 4 med 120 point (25+23+24+24+24). Han var naturligvis rigtig glad efter finalen:
– 3. gang var lykkens gang, og det er min første internationale medalje. Det var en kanon fed oplevelse, som jeg kan leve højt på længe. Min indledende skydning var også yderst tilfredsstillende men med nogle enkelte småting, der skal arbejdes på til næste gang.

Alexander Karlsen var også tæt på en finaleplads, men han måtte desværre se sig slået i shootoff:
– Alt i alt er jeg godt tilfreds med skydningen til dette års EM, men jeg laver nogle småfejl, som koster i den sidste ende. Nu er det bare tilbage på træningsbanen og arbejde videre med teknikken

Også Johan Birklykke deltog i juniorkonkurrencen. Han sluttede på en samlet 34. plads med 113 (23+23+24+22+21). Den unge skeet-skytte var derfor også skuffet efter skydningen:
– EM har været en hård omgang på grund af varmen. Jeg er slet ikke tilfreds med mit resultat, men jeg må kæmpe videre, til jeg selv står på podiet med metal om halsen, som min gode klubkammerat gjorde i dag.

Samlet endte det danske juniorhold på en 4. plads.

Tæt på for Hansen
I seniorkonkurrencen missede Jesper Hansen kun akkurat shootoff om finalen, og han sluttede på en samlet 19. plads med 121 (24+25+25+23+24):
– Jeg skyder i det store hele godt, men jeg får startet for hurtigt på nogle lerduer, hvilket resulterer i nogle unødvendige bom. Nu er det hjem og træne, så jeg kan få indøvet at starte roligt på alle 125 lerduer, sagde Hansen efter konkurrencen.

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »