EM: Sølv til dameholdet

on February 25 | in AKTUELT, Nyheder, RIFFELNYHEDER, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on EM: Sølv til dameholdet

Ved EM 10 meter i Györ vandt riffelskytterne Stine Nielsen, Rikke Mæng og Line Petermann søndag sølv i holdkonkurrencen.

I den indledende runde blev dameholdet nr. 3 med 933,8 point efter tre serier, og derfor skulle de i kvartfinalen møde nr. 6, Tyskland. Her var dog aldrig tvivl om sejren, da Danmark i to serier vandt i overbevisende stil med 621,8 point mod tyskernes 616,6.

I semifinalen stod de så over for Ukraine, og igen var Stine Nielsen, Rikke Mæng og Line Petermann overlegne. De ukrainske damer fik aldrig en chance, og sejren lød på hele 16-2.

I en meget tæt og spændende finale fik danskerne dog noget mere modstand i form af Rumænien, og selvom Danmark førte det meste af finalen, lykkedes det de rumænske skytter at komme foran 18-16. Danskerne svarede igen til 18-18, men herfra vandt Rumænien to runder i træk, og den endelige stilling lød derfor på 22-18 til Rumænien.

Se alle resultater fra søndagens holdkonkurrence her.

Sølvet i holdkonkurrencen var Danmarks anden medalje ved EM. Fredag vandt Stine Nielsen guld i den individuelle konkurrence.

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »