EM-udtagelse og YOG-kvalifikations-pladser på spil ved weekendens LF-Open

on December 5 | in Aktuelt, Nyheder, Pistolnyheder, Riffelnyheder, Riffelsektionen | by | with Comments Off on EM-udtagelse og YOG-kvalifikations-pladser på spil ved weekendens LF-Open

Tingsted Skytteforening havde i weekenden inviteret til det 9. LF-Open i Eskildstrup Hallen på Falster. Stævnet havde ikke kun dansk deltagelse, også skytter fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien havde fundet vej til Falster. Stævnet var således flot besøgt, og lørdag stillede hele 61 pistolskytter og 128 riffelskytter til start.

Stævnets store vinder blev Rikke Mæng, der alle tre dage snuppede guldet i damernes riffelkonkurrence.

For de danske skytter blev der lørdag og søndag ikke kun kæmpet om finalepladser og medaljer men også om udtagelse til EM i Györ i slutningen af februar. Flere riffelskytter leverede præstationer over udtagelseskravet heriblandt Stine Nielsen samt juniorskytterne Stephanie Grundsøe, Christinna Herskind, Anna Skade Nielsen og Mikkel Damholt Hansen. Det endelige EM-hold udtages efter det andet udtagelsesstævne, Gundsølille Open, i januar.

Riffelsektionen brugte desuden stævnet til at sætte det hold, der skal deltage ved udtagelsen til ungdoms-OL 2018 i Buenos Aires – et udtagelsesstævne som finder sted i forbindelse med EM i Györ. Her kan Danmark stille med tre herrejuniorer og tre damejuniorer og det blev:

Mikkel Warrer, Ballerup
Emil Nielsen, Aalborg
Kasper Schultz, Aalborg
Helle Norup Bertelsen, Viborg
Stephanie Grundsøe, Ballerup
Josefine Laursen, Viborg

Se alle resultater fra LF-Open 2017 her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »