Én million kroner til skydning gennem DIF og DGI’s foreningspulje

on October 26 | in AKTUELT, DIF, DSkyU, Flugtsektionen, Nyheder, Pistolsektionen, Riffelsektionen | by | with Comments Off on Én million kroner til skydning gennem DIF og DGI’s foreningspulje

Hvert år uddeler DIF og DGI op mod 45 millioner kroner gennem DIF og DGI’s foreningspulje. Foreløbigt har mere end 900 forskellige foreninger i Danmark modtaget bevillinger til forskellige projekter og formål i 2018. 36 af de foreninger er skytteforeninger, der til sammen har fået bevilliget mere end én millioner kroner.

Derfor vil Dansk Skytte Union gerne huske medlemmerne på, at det altid er muligt at søge DIF og DGI’s foreningspulje, hvis man står og mangler penge til et bestemt formål i foreningen.

Én af foreningerne er Nykøbing Sjællands Skytteforening, der i juli fik bevilliget 55.500 kroner til nye luftrifler, der primært skulle bruges i børn- og ungeafdelingen. Fire nye rifler blev bestilt kort efter, pengene var blevet bevilliget, og riflerne er allerede godt i gang med at blive brugt i foreningen.

– Det betyder utroligt meget, at man kan komme til at lave nogle udskiftninger af sit grej. Det kan være svært, for pengene er jo ikke store i foreningerne. Det er simpelthen guld værd, fortæller formand i Nykøbing Sjællands Skytteforening, Robert T. Larsen.

Foreningens kasserer stod for at sende ansøgningen, og ifølge formanden var det ganske overkommeligt at få udarbejdet ansøgningen. Næste år kommer foreningen til at søge igen. Det er helt sikkert, siger Robert T. Larsen.

– Det er jo den samme ’neverending story’. Vi vil gerne have skiftet ud i mere udstyr. Jeg forestiller mig, at vores luftpistoler kan trænge til at blive skiftet ud. Dem vi bruger nu er cirka 25 år gamle, siger formanden.

I 2018 er der foreløbigt blevet uddelt 28 millioner kroner fra DIF og DGI’s foreningspulje. Du kan her læse mere om vilkårene for at modtage penge fra DIF og DGI’s foreningspulje.

Der kan søges støtte til enkeltstående formål, og der kan maksimalt søges op til 500.000 kroner. En forening kan kun få godkendt én bevilling per kalenderår.

Dansk Skytte Union har her udarbejdet en guide til, hvordan man kan udfylde en ansøgning til foreningspuljen.

Kontakt Dansk Skytte Union ang. DIF og DGI´s Foreningspulje

Niels Pagel Jensen Jakob Buch Østergaard
Udviklingskonsulent Talentudviklingskoordinator
Tlf.: 60 95 82 41 Tlf.: 26 84 85 65
niels.pagel.jensen@skytteunion.dk jbos@skytteunion.dk

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »