Få styr på moms og skat

on October 30 | in DIF, Kursus & Uddannelse, Nyheder | by | with Comments Off on Få styr på moms og skat

Gratis onlinekursus: Skydesportens foreningsledere over hele landet kan sidde hjemme og blive klogere på moms- og skatteregler.

De første onlinekurser om moms og skattereglerne for foreninger var så populære, at de skabte ventelister. Nu gentages onlinekurserne, hvor foreningsledere rundt omkring i landet følger med i undervisningen fra deres egen computer.

Skat: Det ene kursus handler om reglerne for løn, skattefri omkostningsgodtgørelse og gaver til trænere og bestyrelsesmedlemmer i foreningen. Kurset afvikles onsdag 8. november 2017 kl. 19. Tilmeldingsfrist 2. november.

Moms: I det andet kursus gennemgår medarbejdere fra Skat momsreglerne for foreninger, der er momsregistreret eller overvejer at blive det. Dette kursus afvikles mandag 27. november 2017 kl. 19. Tilmeldingsfrist 23. november.

Begge kurser er gratis og varer en time.

Del af bestyrelsesmøde
Det kan være en ide at lade onlinekurset være en del af et bestyrelsesmøde. På den måde får alle i bestyrelsen den samme information om reglerne. Det kan arrangeres på den måde, at en fra bestyrelsen tilmelder sig kurset og modtager linket, der skal bruges for at komme ind til kurset. På afviklingstidspunktet logger man på, og den øvrige del af bestyrelsen kigger med – evt. på storskærm.

Tilmelding og mere info
Se mere om kurserne og tilmeld dig her – klik bagefter videre til det kursus, du vil vide mere om.

Bliv klogere sammen med ligesindede ildsjæle fra andre sportsgrene
Kurserne arrangeres i samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, Skat og DGI, og deltagerne kommer fra mange forskellige idrætsforbund og har til fælles, at de alle ønsker at blive klogere på reglerne for henholdsvis skat og moms. Alle Dansk Skytte Unions medlemsforeninger kan deltage gratis.

Der er tid og penge at spare på at kunne reglerne, og sjældent har det været så bekvemt som et gratis onlinekursus.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »