Fem danskere klar til årets sidste World Cup

on June 7 | in Aktuelt, DSkyU, Elite, Riffelnyheder | by | with Comments Off on Fem danskere klar til årets sidste World Cup

Torsdag går det løs ved sidste afdeling af årets World Cup-serie, der afholdes i Gabala, Aserbajdsjan. Her er det sidste chance for riffel- og pistolskytterne at kvalificere sig til World Cup-finalen, der finder sted i oktober.

Danmark stiller med fem riffelskytter. På damesiden er det Stine Nielsen og Rikke Mæng, der begge skyder med på både 10 meter og på 3×20 skud. De to har leveret flotte resultater i foråret, og så sent som i maj var Rikke Mæng i sin første World Cup-finale, da hun fik en fjerdeplads på 50m 3×20 skud i München.

På herresiden deltager Torben Grimmel, Kristian Thomsen og Esben Jakobsen. De tre skyder alle 50m 60 liggende, mens Esben Jakobsen også deltager på 50m 3×40 skud.

Programmet for danskerne ser således ud:
Torsdag d. 8. juni
10.45 – Riffel 10m, dame, kvalifikation 1 (Rikke Mæng)
12.30 – Riffel 10m, dame, kvalifikation 2 (Stine Nielsen)
14.15 – Riffel 10m, dame, evt. finale

Søndag d. 11. juni
06.15 – Riffel 50m 60 skud liggende, herre, kvalifikation
08.15 – Riffel 50m 60 skud liggende, herre, evt. finale

Mandag d. 12. juni
05.45 – Riffel 50m 3×20 skud, dame, elimination 1
08.15 – Riffel 50m 3×20 skud, dame, elimination 2
10.45 – Riffel 50m 3×40 skud, herre, elimination 1
14.15 – Riffel 50m 3×40 skud, herre, elimination 2

Tirsdag d. 13. juni
06.15 – Riffel 50m 3×20 skud, dame, kvalifikation
09.00 – Riffel 50m 3×40 skud, herre, kvalifikation
09.15 – Riffel 50m 3×20 skud, dame, evt. finale
13.00 – Riffel 50m 3×40 skud, herre, evt. finale

Se det fulde program for World Cup i Gabala her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »