Fem skeetskytter udtaget til EM

on June 12 | in Aktuelt, DSkyU, Elite, Flugtnyheder, Flugtsektionen | by | with Comments Off on Fem skeetskytter udtaget til EM

Efter den fjerde udtagelse i skeet i Jetsmark har sportschefen sat navne de skytter, der skal repræsentere Danmark ved EM i Baku denne sommer.

Følgende atleter er udtaget:

Jesper Hansen, KFK, skeet herre
Jesper Hansens udtagelse begrundes med kvalifikationsresultater skudt på World Cup i New Dehli, 121 træffere, og på udtagelsen i Jetsmark med ny dansk rekord på 125 træffere. Udtaget på baggrund af udtagelsesregel b.

Mikkel Petersen, KFK, skeet herre
Mikkel Petersen vurderes til at have en realistisk chance for en top 15-placering efter en 11. plads på World Cup i Larnaka med 121 træffere, ligesom han har skudt 120 træffere på udtagelsen i Jetsmark. Det er samtidig en skytte, som er inde i en positiv udvikling. Udtaget på baggrund af udtagelsesregel c.

Emil Petersen, Jetsmark, skeet herrejunior
Emil Petersen har skudt over kvalifikationsresultatet på World Cup i Larnaka, hvor han blev nummer syv med 121 træffere, på udtagelsen i Havndal, hvor det blev til 121 træffere og på udtagelse i Jetsmark med 120 træffere. Udtaget på baggrund af udtagelsesregel b.

Johan Birklykke, Jetsmark, skeet herrejunior
Johan Birklykke har leveret resultater over kvalifikationskravet på udtagelsen i Havndal med 119 træffere og i Jetsmark med 118 træffere. Udtaget på baggrund af udtagelsesregel b.

Alexander Karlsen, KFK, skeet herrejunior
Alexander Karlsen udtages som holdatlet. Han har skudt over kvalifikationsresultatet på udtagelsen i Jetsmark med 120 træffere samt skudt 117 træffere på udtagelsen i Havndal. Han er samtidig inde i en positiv udvikling. Udtaget på baggrund af udtagelsesregel d.

Læs udtagelsesreglerne her.

EM i Baku for flugt, riffel og pistol afvikles fra d. 21. juli til d. 4. august. Pistol- og riffelskytterne udtages efter udtagelsesskydningen i Aarhus i slutningen af juni.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »