Flotte resultater fra førstedagen ved Nordic Shooting Championship

on August 27 | in AKTUELT, Nyheder, PISTOLNYHEDER, Pistolsektionen, RIFFELNYHEDER, Riffelsektionen | by | with Comments Off on Flotte resultater fra førstedagen ved Nordic Shooting Championship

Fredag blev Nordic Shooting Championship skudt i gang i Trolhättan i Sverige. Her var både pistol- og riffeljuniorerne i aktion.

Pistolholdene skød 25m sportspistol, og både juniorherrerne og juniordamerne fik en flot 2. plads. Individuelt vandt Christina van Elzelingen bronze, mens også Simone Larsen var i finalen. Hun sluttede på en delt femteplads. Hos juniorherrerne blev det til en flot fjerdeplads til Oliver Høyer.

Pistoltræner John Errebo var rigtig tilfreds efter dagens skydning:
– Det var flotte resultater i dag. Sommerens træning har givet pote og pigerne har en stor fremtid foran sig. Stor ros til alle skytterne for deres engagement og ildhu og ikke mindst deres gode sammenhold. Selvom drengene først skulle skyde til middag, tog de selvfølgelig med kl. 07.00 for at heppe på pigerne. Det er godt kammeratskab og den rigtige indstilling til deres sport, der kendetegner de her unge mennesker.

For riffelskytterne gjaldt det 3×40 og 3×20. Her sluttede juniorherrerne på en fjerdeplads, mens juniordamerne sluttede tredjebedst. Individuelt havde Mikkel Hansen, Henriette Nielsen og Anna Nielsen skudt sig i finalen, og de tre skytter sluttede som henholdsvis nummer fem, fem og syv.

I dag gælder det 50m 60 skud liggende for riffelskytterne, mens pistolskytterne skyder 10m og 50m. Også flugtskytterne skal i aktion i Skeet, OL-Trap og Nordisk Trap. Se det fulde program her.

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »