Flugtsektionens bruttogruppe samlet for første gang

on April 3 | in FLUGTNYHEDER, Flugtsektionen, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Flugtsektionens bruttogruppe samlet for første gang

Lørdag d. 30. marts var Flugtsektionens bruttogruppe samlet til den første træningssamling, hvor 12 talentfulde skytter fra hele landet deltog.

Og det var med godt humør, at trænerne Anders Golding og Dan Hemmingsen kunne byde velkommen til de ni skeetskytter og tre OL-trap-skytter. Dagen bød først på velkomst i Jetsmark, hvor skytterne bl.a. blev introduceret for sæsonplanen, og der blev talt om, hvilke værdier gruppen står for. Herefter trænede skeetskytterne i Jetsmark, mens OL-trap-skytterne drog til Aalborg for at træne.

Talentudviklingskoordinator i Dansk Skytte Union, Jakob Buch Østergaard, var begejstret over at se det gå-på-mod, der var hos skytterne allerede fra dag et:

– Det var 12 meget engagerede og målrettede skytter, der mødte op til den første træningssamling, så det var rigtig dejligt at se. Jeg er sikker på, at vi kan nå langt med det her projekt, der har et stort potentiale – vi er i hvert fald kommet godt fra start, fortæller Jakob Buch Østergaard.

Bruttogruppen skal fremover samles i forbindelse med træningssamlinger, men også udlandskonkurrencer er på programmet.

Næste samling er for OL-trap allerede i weekenden d. 13.-14. april, når der skydes GP i Esbjerg, mens skeetskytterne mødes igen d. 20.-21. april i forbindelse med GP i Aalborg.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »