DOMMERUDDANNELSE

on March 10 by

Kommende dommerkurser

 

Herunder beskrivelse af tidligere dommerkursers form og indhold.

National Dommeruddannelse (udbydes 1-2 gange om året og ellers efter aftale)
Kurset danner grundlag for at kunne virke som dommer ved Dansk Skytte Unions stævner i Danmark.
Målgruppe: Skytter, ledere og trænere med stor interesse for ISSF-reglement, nationale dommeropgaver og lysten til at deltage i et godt og kompetent dommerkorps i Dansk Skytte Union. Kurset forudsætter, at klubben bakker op om deltageren. Det er derudover et krav, at deltageren deltager som føl på mindst et af det følgende års DM’er.

Kursets form
16 timer x 2 fordelt på to weekender. Undervisningen er overvejende lærerstyret, men veksler med gruppe- og plenumdiskussioner. Opgaveløsning sker overvejende i grupper på stedet, men der må forventes individuelle opgaver før og mellem kursusweekenderne.

Udbytte
Til gavn for dig selv og dine skyttekammerater:
– Du er tryg i konkurrencesituationen, fordi du kender reglerne
– Dine kammerater kan få hjælp ved indstilling af tøj og våben
– Du kan hjælpe dine kammerater til konkurrencer
– Du får mange gode oplevelser

Til gavn for din forening:
– Det bliver lettere for din forening at skaffe dommere til stævner
– Kvaliteten af stævnerne øges, når der er kvalificerede dommere til stede
– Det bliver et krav med dommertilstedeværelse, for at et stævne er rekordberettiget
– Når der er flere dommere i en forening, kan man skiftes til at dømme og dermed også selv deltage i konkurrencer

Indhold
– Generelle tekniske regler
– Riffel- eller pistolregler

Kurset er af pædagogiske grunde beregnet til 14 kursister. Kurset gennemføres ikke for mindre end 8 kursister i alt. Alle kurser er målrettet og forbeholdt vores medlemmer.

 

International Dommeruddannelse under ISSF
Krav: Du skal have gennemført og bestået den Nationale Dommeruddannelse og optjent erfaring som dommer. Dommerudvalget indstiller kandidater.

 

Kontakt Dansk Skytte Unions udviklingskonsulent for yderlige information >

 

Comments are closed.