TRÆNERUDDANNELSE

on March 10 by

Træneruddannelsen i Dansk Skytte Union kan imødekomme alle ambitionsniveauer. Uddannelserne har tre gennemgående fokusområder: træneren, træningen og træningskulturen. For træneren handler det om trænerrollen, ledelse, god kommunikation og skyttefaglige kundskaber. For træningen handler det om teknik, fysik og planlægning. Træningskulturen handler om at skabe en fælles forståelse for at lære og blive bedre gennem struktureret og planlagt træning. Igennem hele uddannelsesforløbet tilstræbes det i videst muligt omfang at anvende vores eget lærerkorps af højt profilerede trænere og skytter med stor erfaring i skydesporten.
Træneruddannelsen er under konstant udvikling i samarbejde med bl.a. Danmarks Idrætsforbund, DGI Skydning og Team Danmark. Alle kurser er målrettet og forbeholdt vores medlemmer.

Kommentarer eller spørgsmål kan rettes til udviklingskonsulenten.

Husk at søge din kommune om tilskud til træner- og lederuddannelse. Læs mere her.
Husk, at alle med Støttekort får 100,- rabat på træner- og lederuddannelse. Læs mere her.

 


Ny træneruddannelse hos Dansk Skytte Union og DGI Skydning (Det Fælles Uddannelseshus)
Fra 2016 udbydes en helt ny træneruddannelse baseret på bogen om Skydesportens Aldersrelaterede TræningsKoncept (ATK). Målgruppen er primært børne- og ungdomstrænere (nuværende eller kommende) i kortdistance/præcisionsdisciplinerne på riffel og pistol (10, 15, 25 50 meter).

Træner 1-uddannelsens 4 moduler

  • Tekniktræning (opdelt pistol/riffel), 4 timer
  • Trænerroller (fælles), 3 timer
  • Skydestilling (opdelt pistol/riffel), 4 timer
  • Holdtræning og fysisk træning (fælles), 3 timer

Læs mere indholdet af modulerne her.

Uddannelsen kan tages over en hel weekend, fire hverdagsaftener eller en kombination f.eks. med en weekenddag og to hverdagsaftener. Kompetente undervisere dækker hele landet, og uddannelsen kan udbydes hos din lokale forening.

Citat fra en deltager i den anonyme, frivillige evaluering:

Underviser leverede et exceptionelt stykke arbejde den aften. […] det var virkelig relevant, og bl.a snakken om holdtræning og hvordan man helt lavpraktisk kunne komme i gang var virkelig god.”

>> Se alle kommende kurser og tilmelding til træneruddannelsen via DGI Skydnings tilmeldingsportal

Flere værtsklubber søges til at udbyde den nye uddannelse. Kontakt udviklingskonsulent Niels Pagel, niels.pagel.jensen@skytteunion.dk eller din lokale DGI-landsdel og fortæl, hvornår din skytteforening vil uddanne jeres trænere.

 


Hjælpetræneruddannelse via Det Fælles Uddannelseshus (DGI Skydning & Dansk Skytte Union)
Dansk Skytte Union og DGI Skydning samarbejder om basisuddannelsen, hjælpetræner, som klæder dig på til at være instruktør og varetage mindre træneropgaver i din forening. Kurset er henvendt til dig, som vil hjælpe andre med at blive bedre til skydning, men endnu ikke har mod på at tage på et rigtigt trænerkursus. Afholdes af DGI Skydning og kvalitetssikres i samarbejde med DSkyU.

Hjælpetræner-/instruktørkursus
Et otte timers kursus som giver dig den basale viden inden for emnerne:

  • Den gode velkomst og håndtering af nye medlemmer
  • Sikkerhedsbestemmelser og hørelse
  • Grundlæggende våbenlære
  • Basisviden om skydestillinger og basal skydeteknik. Kurset er enten for riffel eller pistol.

Pris varierer alt efter den enkelte DGI landsdel, ca. 500-800 kr.
Målgruppen er (kommende) instruktører, der gerne vil have fundamentet på plads.

Læs mere indholdet af hjælpetræneruddannelsen her.

>> Kommende kurser og tilmelding til hjælpetrænerkursus via DGI Skydnings tilmeldingsportal

Træner 1-uddannelsen øverst på denne side er den naturlige overbygning på hjælpetræneruddannelsen.


Flugtinstruktør 

Den nye flugtinstruktøruddannelse er meget mere end bare et sikkerhedskursus. Kursets indhold:

  • Sikkerhed
  • Valg af våben
  • Skydetekniske grundprincipper
  • Skydeteknikker
  • Undervisningsprincipper
  • Den gode velkomst
  • Almen viden for instruktøren
  • Tørtræning
  • Øvelser med ammunition

Kursusprisen: 1200 kr. inkl. materialer, duer og forplejning.

Målgruppe og forventninger til deltagerne: Skytter med nogen erfaring, der ønsker at virke som instruktører i flugtskydning i klubben. Din deltagelse skal godkendes af din klubformand, og I skal aftale, hvordan du i fremtiden kan gavne din klub som instruktør. Forbered dig på at deltage aktivt og være parat til at tage del i de praktiske øvelser – så lærer du mest.

Kurset er kun for medlemmer af en af Dansk Skytte Unions medlemsforeninger.

Citat fra en deltager i den anonyme, frivillige evaluering:
“Jeg havde forventede et meget mere sikkerhedsfokuseret kursus, hvilket jeg er glad for, det ikke var. Jeg kan kun anbefale, at dem som har fået deres instruktøruddannelse under det gamle kursus kommer ind og deltager i det nye mere instruktørfokuserede kursus, så de faktisk kan lære nye skytter at komme godt i gang med sporten og ikke kun sørge for, at de ikke laver farlige situationer.”

Se de fulde kursusbeskrivelse af flugtinstruktøruddannelsen her.

Læs om et af de afholdte kurser her.

Video: Interview med en deltager.

Video: Se hvorfor instruktøruddannelsen er relevant

Se kommende kurser her


Flere uddannelser på vej

  • Træner 1 – flugt (skeet, OL-trap), efterår 2017
  • Træner 2 – riffel, efterår 2017
  • Træner 1 – flugt (compak sporting), 2018
  • Træner 2 – pistol, 2019
  • Træner 3 – riffel, 2019

Kontakt udviklingskonsulenten hvis din forening efterspørger en uddannelse, der endnu ikke er udbudt.

 


Trænerkurser via DIF, Danmarks Idrætsforbund
Afholdes af DIF, der stiller med certificeret underviser og undervisningsmateriale. Indholdet er generelt og ikke specifikt målrettet skydning. DIF-træneruddannelserne kan enten tages på egen hånd i Tilst eller Brøndby sammen med trænere fra andre sportsgrene, eller hele kurset kan købes af og til din forening, hvis I er mindst 8 trænere, der ønsker uddannelsen. Tilmelding hos udviklingskonsulenten. Fra 2018 er DIF Træner 1 opdateret med halvdelen som e-læring og 1 dag med almindeligt fremmøde.

DIF Træner 1
E-læring hjemmefra og fremmøde 1 dag, pris 1.750 kr.
Start din trænerudvikling her. DIF Træner 1-uddannelsen giver dig en generel introduktion til at fungere som træner i en idrætsforening. Med uddannelsen får du basale redskaber og forståelse for den idrætsverden, du er en del af. Uddannelsen kommer både omkring fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge samt idrætsskader. Læs mere på DIFs hjemmeside.

DIF Træner 2
Fremmøde 3 weekender, pris 4.650 kr.
DIF Træner 2-uddannelsen gør dig i stand til at fungere som trænere med ansvaret for årsplanlægningen. Du får viden og redskaber til at arbejde med din rolle som træner og træningsplanlægger. Du får en større forståelse for de mange faktorer, der indvirker på træning og præstation – fra konditionstræning, ernæring og skadeforebyggelse til de mentale aspekter. Læs mere på DIFs hjemmeside.

 


DIF Coaching 1
Vil du lære at anvende coaching i dit virke som træner? Har du mod på at arbejde med dig selv og din relation til udøverne?
Læs mere på DIFs hjemmeside

 


Træneruddannelsernes niveauer

Uddannelse Udbyder Niveau
Hjælpetræner (riffel/pistol) Dansk Skytte Union & DGI Skydning Foreningen
Flugtinstruktør Dansk Skytte Union Foreningen
Træner l Dansk Skytte Union & DGI Skydning Nationalt
Træner ll Dansk Skytte Union & DGI Skydning Nationalt
DIF Træner 1+2 DIF (tilmelding via Dansk Skytte Union) National
Diplomtræner DIF + opgave hos Dansk Skytte Union Internationalt
Idrættens Træner Akademi DIF & Team Danmark Internationalt
ISSF D-licens coach ISSF (tilmelding via Dansk Skytte Union) Nationalt
ISSF C-licens coach ISSF (tilmelding via Dansk Skytte Union) Internationalt
ISSF B-licens coach ISSF (tilmelding via Dansk Skytte Union) Internationalt
ISSF A-licens coach ISSF (tilmelding via Dansk Skytte Union) Internationalt

Læs mere om ISSF-kurserne i denne folder

Klik her for at gå til ‘ISSF Library’ på ‘ISSF Coaching Platform’

Comments are closed.