Generalforsamling i ESC og møde i NSR

on July 28 | in AKTUELT, DSkyU, ESC, NSR, Nyheder | by | with Comments Off on Generalforsamling i ESC og møde i NSR

I forbindelse med EM i Baku har der været afholdt generalforsamling i det europæiske forbund ESC. Traditionen tro fik de nordiske lande også mulighed for at mødes under ESC-generalforsamlingen.

Den 36. generalforsamling i det europæiske forbund genvalgte uden modkandidat russiske Vladimir Lisin som præsident for den kommende periode. Herudover bestod mødet af godkendelse af de nye regler tilpasset ISSF og vedtægter, som nu er mere tidssvarende.

Også udvikling af Youth League 10m riffel og pistol samt Lapua Cup 25m og 300m blev omtalt, og der blev endvidere opfordret til at deltage i ESC Air Cup, som er en europæisk hjemmebaneturnering for luftriffel og -pistol for klubhold. Tilmelding findes på ESC’s website.

Økonomien i ESC var fin efter European Games 2015, der havde udløst et tilskud på 200.000. En stor del af dette beløb er hensat til kursusvirksomhed.

Tv-signaler er nu mulige fra alle ESC-mesterskaber. De er ovenikøbet gratis, så det er nu op til de nationale forbund at overbevise de nationale tv-stationer om at vise mere skydning. Fremmedrettet skal mesterskaberne desuden gøres mere seværdige – ikke kun for skytter og fans men også for et bredere publikum. Derfor kan skytter forberede sig på ændrede påklædningsregler og arrangørerne på, at finaler skal afvikles under ”teater”-lignende forhold.

De kommende arrangører af EM blev:
EM 10m i 2020 – Wroclaw, Polen
EM Shotgun i 2020 – Chateauroux, Frankring
EM 10m i 2021 – Lohja, Finland

Der var ikke kandidater til EM for junior 25/50m i 2020 og ej heller til et stort EM i 2021.

Afslutningsvis blev der opfordret til at handle, stå sammen og bakke op omkring én ESC-kandidat til ny formandspost i ISSF, hvis Europa skal have en chance for at vinde formandsposten.

Møde i NSR
24. juli mødtes landene i Nordic Shooting Region. Norge, som har værtskabet for NM 2018, indledte mødet med at præsentere deres nye formand Haavard Larsen.

Der blev afgivet en kort rapport fra junior NM 2018, der afvikles i Oslo, udendørs på Lövenskjoldbanen og Alf-hallen på 10 meter i perioden 22. til 26. august. I 2018 bliver der også mulighed for, at seniorer kan deltage – ikke kun på flugt, men også på riffel og pistol.

Det er endnu ikke vedtaget, hvilke discipliner det drejer sig om, men de skal kunne afvikles samtidig med juniordisciplinerne inden for det fastlagte juniorprogram. Programmet bliver opdateret med de nye ISSF-discipliner.

Estland blev endeligt optaget, og NSR består derudover nu af Sverige, Norge, Storbritannien, Island, Finland og Danmark.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »