Hansen tæt på finale på Cypern

on March 11 | in AKTUELT, FLUGTNYHEDER, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Hansen tæt på finale på Cypern

Ved årets første World Cup var Jesper Hansen ikke langt fra at kæmpe med om finalepladserne i skeetkonkurrencen.

Efter en lidt svær førstedag med tre serier på 24 så kom Jesper Hansen ind med to 25-serier på dag to. Derfor sluttede han samlet som nr. 9 – kun én due fra shoot off om finaleplads. Han lagde dog ikke skjul på, at han kæmpede gennem konkurrencen:

– Jeg skulle virkelig arbejde for det denne gang. Jeg havde ikke rigtigt hovedet med, og det satte sig lidt på selvtilliden. Så lige nu er jeg mega træt af det, men jeg må jo tage det med, at jeg alligevel går herfra med 122, selvom det ikke kørte for mig. Nu er det bare hjem og arbejde videre, fortæller Jesper Hansen.

Mikkel Petersen var også med på Cypern. Han skød 116 (22 – 24 – 24 – 24 – 22) og sluttede som nr. 55. Han sagde efter skydningen:

– Alt i alt har det været en god konkurrence. Jeg havde meget overskud samt selvtillid fra træningen, som også blev taget med ind i konkurrencen, men det var bare ikke min konkurrence. Hvis jeg lavede den mindste fejl, så kostede det mig en bum, især på 4’eren gik det ikke min vej. Det er tilbage til træningsbanen og få styr på stand 4, den har kostet for meget hernede. Alle andre stande var der godt styr på tingene, så intet at sætte på det, fortæller Mikkel Petersen.

Også Johan Birklykke skulle oprindeligt have deltaget ved World Cuppen på Cypern. Han valgte dog på grund af risikoen for corona-virus at blive hjemme.

Alle resultater fra World Cuppen på Cypern kan ses her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »