Ingen danske finaler på 10 meter

on June 24 | in AKTUELT, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Ingen danske finaler på 10 meter

Trods en god indsats var der ingen danske topplaceringen på dagens 10 meter, hvor Stine Nielsen var bedste dansker.

Det var damerne, der lagde ud på 10 meter-banen mandag morgen. Her var Rikke Mæng og Stine Nielsen de danske indslag.

Bedste danske resultat stod Stine Nielsen for, da hun blev nr. 20 med 624,1 point.

– Overordnet er jeg tilfreds nok med min indsats. Jeg er et sted i min proces, hvor jeg får arbejdet med nogle ting, og det fungerede godt i dag. Selvfølgelig var jeg nervøs, men det skal man være, det viser bare at man er klar, og jeg var også sindssygt klar til at skyde i dag. Så jeg synes, det er dejligt, at jeg har fået nogle serier med hjem, hvor det faktisk fungerede, men hvor resultatet også er det. Så det tager jeg helt sikkert med videre.

Alligevel var Nielsen ikke helt tilfreds:

– Jeg ville gerne have haft et par point mere. Så kan man begynde at kigge i de små detaljer, og hvor man kan finde point. Det ved jeg godt, hvor jeg kan, men hvordan finder jeg dem, det er jo det, der er det svære, lyder det fra Stine Nielsen.

Rikke Mæng var ikke langt fra sin holdkammerat, da hun sluttede som nr. 23 med 623,6 point. Hun lagde stærkt ud men blev presset på tiden mod slutningen:

– De første 48 skud gik rigtig godt, og jeg fandt det, som jeg har arbejdet med hjemmefra. Men jeg brugte rigtig lang tid på de første ti, og det bider mig i enden, for jeg bliver tidspresset til sidst. Jeg synes egentlig, jeg har meget ro på, men jeg får bare tynde 10’ere, og det gør, at jeg ikke har en særlig god serie til sidst, fortæller Rikke Mæng, der dog ærgrerede sig over dagens score:

– Overordnet er jeg egentlig tilfreds med min indsats og min præstation, men resultatmæssigt er jeg selvfølgelig ikke tilfreds.

Hos herrerne skød Steffen Olsen 620,1 – det rakte til en placering som nr. 33. Mikkel Damholt blev nr. 37 med 617,7.

Alle resultater kan findes her.

Foto: Lars Møller

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »