Invitation til webinar: Vil du have indflydelse på unionens strategiske arbejde de kommende år?

on October 5 | in AKTUELT, DSkyU, Nyheder | by | with Comments Off on Invitation til webinar: Vil du have indflydelse på unionens strategiske arbejde de kommende år?

Skal du være med til at præge den fremtidige udvikling af skydesporten i Danmark, og har du den helt rigtige idé? Så deltag i et online webinar om strategiudvikling den 22. oktober.

I den nærmeste tid skal Dansk Skytte Union og DIF sammen udarbejde en strategiaftale for perioden 2022-2025. Aftalen tegner sig for en stor del af det arbejde, som unionen skal lave i de kommende år for at udvikle skydesporten. De overordnede linjer for perioden er allerede fastlagt, og Dansk Skytte Union skal fra 2022-2025 arbejde med strategisporene:

  1. Organisationsudvikling
  2. Talentudvikling
  3. Bredde og Uddannelse
  4. Miljø.

I forbindelse med udarbejdelsen af strategiaftalen inviterer unionen nu alle interesserede medlemmer til at deltage i en snak om den kommende aftale. Her har du mulighed for at komme med dine input og gode ideer til de kommende strategispor samt hvilke opgaver, du kunne forestille dig, at unionen skal løse i fremtiden.

Denne snak sker i et uformelt forum, hvor unionsstyrelsen vil præsentere medlemmerne for, hvad en strategiaftale med DIF betyder, en kort evaluering af den nuværende strategiperiode og derefter en åben snak, hvor du kan dele dine input og idéer med andre medlemmer, bestyrelsen og administrationen.

Det hele kommer til at foregå på et online webinarer, der afholdes torsdag den 22. oktober fra kl. 19-21. På den måde håber unionen at kunne nå ud til så mange medlemmer som muligt, under de forudsætninger som corona-situationen tillader.

Alle kan deltage, og du behøver ikke have forhåndskendskab til strategiaftaler og politiske programmer. Det eneste det kræver er en internetforbindelse og Microsoft Teams (Microsoft Teams kan bruges online eller downloades til din computer her – du kan også hente det til din smartphone i App Store eller via Google Play). Forud for webinaret modtager du en mail med et link til deltagelse og et telefonnummer, du kan ringe på, hvis du har tekniske spørgsmål

Selve programmet for webinarerne er således:

19.00-19.10: Præsentation af bestyrelse + medarbejdere
19.10-19.20: Hvad er en strategiaftale med DIF, og hvorfor skal vi lave en?
19.20-19.35: Fremlæggelse af de nuværende strategispor
19.35-19.45: Den nye strategiaftale og de praktiske informationer
19.45-20.00: Fremlæggelse af de nye strategispor
20.00-20.30: Grupperum – her kan deltagerne snakke om indholdet i strategisporene
20.30-20.45: Fremlæggelsen af ideer, kommentarer og spørgsmål

Du tilmelder dig webinaret via linket her.

Dansk Skytte Union håber på at se og høre så mange som muligt, så vi sammen kan få en god dialog om unionens fremtidige opgaver.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »