Jesper Hansen skyder sig i World Cup-finalen i Skeet
Jesper Hansen har på suveræn vis netop skudt sig i finalen ved World Cuppen i Skeet. Det skete med 124 træf ud af 125 mulige – den bedste score i kvalifikationen.
Efter kun at have misset en enkelt due i gårsdagens to serier, viste Jesper stor styrke i dagens skydning, da han skød fuldt hus i alle tre serier.
Finalen starter kl. 13.45 dansk tid og kan følges her >
Når Jesper går ind til sin 10. finale i World Cup-sammenhæng, skal han kæmpe mod fem stærke skytter om titlen og om to OL-kvotepladser. I finalen skal han bl.a. møde Vincent Hancock (USA), som er 2012 OL-guldvinder og World Cup-vinder i Acapulco tidligere på året. Derudover venter Antonakis Andreou (CYP), Anthony Terras (FRA), Georgios Achilleos (CYP) og Andreas Chasikos (CYP) i finalen.
Om World Cuppen
World Cuppen afholdes i Al Ain, Forenede Arabiske Emirater, den 19.-29. marts. 431 skytter fra 71 nationer deltager i flugtdisciplinerne Trap (damer og herrer), Dobbelt Trap (herrer) og Skeet (damer og herrer). Der er 10 OL-kvotepladser på spil ved denne World Cup – 2 i hver af de 5 konkurrencer.
Arkivfoto: ISSF
related posts
» FLUGTNYHEDER, Flugtsektionen, Nyheder, TALENT & ELITE » Jesper Hansen finaleklar!
Elite, Finale, Flugtsektion, Jesper Hansen, Skeet, World Cup