Klumme: Ole Kristensens beretning fra World Masters Championship

on September 13 | in AKTUELT, FLUGTNYHEDER, Nyheder | by | with Comments Off on Klumme: Ole Kristensens beretning fra World Masters Championship

OL-trap-skytte Ole Kristensen fortæller her om World Masters Championship, hvor han tidligere på ugen vandt guld i senior 2-kategorien.

Danskeren skød 117 og var suveræn i indledende, men en fejl i finalen betød, at det hele blev meget spændende til sidst, og han måtte ud i en omskydning, inden guldet var hjemme. Læs beretningen herunder.

 

Af: Ole Kristensen

Jeg havde glædet mig, siden vi melde os til i foråret og var klar på, at denne turnering ville jeg gøre alt for at vinde.

Mine forberedelser var nær optimale bortset fra turen til Finland, hvor det var ude af mine hænder, at duerne ikke ville gå i stykker. Jeg kunne intet gøre, da mit gevær er af ældre model, og jeg ikke har mulighed for at ændre de nødvendige ting i sådanne situation. Så den tur var bare ikke min, den var dog ikke spildt, da vi havde en god tur, og det var dejligt at rejse med nogle af skydekammeraterne for en gang skyld.

Jeg byggede langsomt min træning op hen over sommeren frem mod turneringen, hvor jeg havde lavet nogle fornuftige resultater og var faktisk godt tilfreds med min forberedelser.

Jeg drog fra Ikast kl.  22.00 fredag aften. 850 km lå foran mig, det havde jeg prøvet flere gange før, så jeg åd km efter km ned gennem Tyskland, til jeg blev træt og fandt en stille rasteplads, hvor jeg lagde mig til at sove fire timer. Nu manglede jeg så kun de sidste 400 km og var fremme på banen kl. 11.00 klar til træning. Lidt brugt efter turen skød jeg fire runder for af få fornemmelsen af banerne. Uden at skyde særlig godt fog jeg på mit billige hotelværelse for en person, men hotelmutter syntes det var synd for mig, at jeg skulle bo i et så lille værelse, og hun havde en lejlighed ledig, som jeg måtte få til samme pris, hvilket var lækkert, og heldig har man da lov at være ind i mellem.

Dag 1 officiel træning

Efter en god nats søvn var jeg så klar til at træne. Fem runder blev det til i nogenlunde godt vejr og så varmt, at man kunne skyde i korte ærmer. Skydningen gik rigtig fint dog uden at skyde 25, men et par 24 var også fint, følelsen var god, og jeg havde fundet ud af, hvordan jeg skulle angribe banerne.

Dag 2 100 duer

24 i første runde i tåge og støvregn var jeg godt tilfreds med. 24 igen i anden runde hvor jeg smed due 3, så der var langt hjem. Tågen var lettet, men der småregnede stadig lidt. Godt tilfreds gik jeg fra denne runde og havde følelsen af, at 25’erne var lige om hjørnet, men i 3 runde var der trukket mørke skyer op over banen, og jeg havde noget svært ved at få øjnene til at fungere optimalt. Let nervøst gik jeg på banen uden briller, hvilket virkede bedst, og det blev til en 23’er denne gang, lidt ærgerligt da jeg syntes, det var et par af de lidt lettere duer, jeg smed.

Fjerde runde blev en meget nervøs omgang med mange anden skuds træffere og ikke særlig godt skudte duer, men jeg fik hevet 23 duer hjem der, og det skulle jeg ikke være utilfreds med.

Dag 3 finaledag

Femte runde var på bane et, hvor der var ret tåget, og jeg havde igen problemer med at se duerne. Gik igen på banen uden briller, her kunne jeg se duerne fra start men havde problemer på den anden side af de 30 meter. God skydning, god rytme, fine træffere og en 23’er blev det til og 117 træffere i alt. Havde sat næsen op efter 120 eller derover, men det var ikke gode forhold at skyde under, men tre duer foran nr. 2 og ni duer til nr. 3 viser, at det var ikke de perfekte forhold.

Finalen

Her kan jeg godt mærke, at jeg bliver lidt nervøs. Nu står jeg i den finale, jeg havde drømt om i over et halvt år og går ind i finalen som nr. 1, hvilket er en stor fordel. Jeg kommer godt i gang, og rytmen er god. Duerne en godt smadret indtil omkring due 10 laver jeg en dobbelt fejl skyder et par stykker og igen en dobbelt fejl. Forstår ikke hvad der foregår, gør alt hvad jeg plejer, trækker fint på duerne, rytmen er god, men duerne går ikke i stykker.

Smider to duer mere før jeg mærker på skulderen, at jeg havde fået et stykke af trøjen lagt dobbelt. Her har jeg fejlen og fik det rettet. Jeg var kommet noget bagefter ham, der lå nr. 1 efter de første 25 duer. De næste 15 duer gik udmærket, og jeg var to duer bagud, da vi var to mand og ti duer tilbage. Her tænkte jeg, at to duer ud af ti bliver svært, jeg kunne jo også sagtens smide en due, og så ville det blive svært.

Jeg bemærkede, at min tyske modstander havde sat sig på en bænk og hev efter vejret. Dommeren havde vist, at han ikke kunne reglerne i en trapfinale, og jeg ville forsøge at hæve tempoet og lægge tidspresset over på tyskeren, så han ville blive stresset. Skød min due flyttede plads i en fart, og da han skød, var jeg klar og skød hurtig og skiftede plads, så tyskeren kom i tidsnød. Dommeren sagde ingenting, og jeg fortsatte min mission, som lykkedes. Han smed to duer, og jeg smed en due, så da han skulle skyde den sidste due, skulle han ramme, ellers var vi lige.

Han var så forpustet og nervøs, at han bummede, og så var der omskydning. Jeg var hurtig på standen, for jeg skulle skyde først, vidste jeg. Der skulde komme en venstredue, som jeg havde fin styr på, og jeg ramte den perfekt. Tyskeren kom stakåndet ind på standpladsen, hev efter vejret, gjorde klar og kaldte. Tror ikke han vidste, det var en venstredue, han skulde have, for geværet nåede aldrig ud til duen, og han skød langt bagefter.

Nu har jeg været til World Cup og Masters Game her i sommer, og dommerne i ISSF har overhovedet ikke styr på deres opgave i finalerne. På kursus med de dommere, så vi kan få styr på tingene.

Fotos: Dan Hemmingsen

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »