Masser af inputs til ”fremtidens moderne skytteorganisation”

on February 21 | in AKTUELT, DSkyU, Nyheder, Strategispor | by | with Comments Off on Masser af inputs til ”fremtidens moderne skytteorganisation”

Som led i strategispor 1 om organisationsudvikling blev der lørdag d. 26. januar afholdt organisationsdag i Dansk Skytte Union. DIF var arrangør for dagen, hvor temaet var ”fremtiden morderne skytteorganisation”.

Over 35 interesserede deltog til arrangementet i Middelfart, hvor der først var oplæg fra to specialforbund, Dansk Kano & Kajak Forbund og Dansk Svømmeunion, som hver især har gennemgået en større organisationsændring de seneste år, samt oplæg fra DIF.

Efter at være blevet klogere på hvordan organisationsændringer kan gennemføres, blev deltagerne inddelt i mindre grupper, hvor de skulle besvare forskellige hovedspørgsmål, såsom hvilke principper en moderne skytteunion skal bygge på, og hvad man skal være opmærksomme på i etableringen af en moderne skytteorganisation.

Bestyrelsen i Dansk Skytte Union vil gerne sige stor tak til alle deltagere, der var mødt op til organisationsdagen:

– Det var rigtig godt at se så mange engagerede vise interesse for Dansk Skytte Union og den proces, vi har sat i gang. Derudover kom der mange forskellige synspunkter frem på dagen, og det gør, at vi er bedre rustet til det videre arbejde med, hvordan unionen skal se ud i fremtiden, siger næstformand i Dansk Skytte Union, Erik Mouritsen, der er tovholder på spor 1 om organisationsudvikling.

Med de mange inputs fra dagen har bestyrelsen nu noget at gå videre med:

– Bestyrelsen vil nu kigge nærmere på materialet og vil med DIF som tovholder lægge en strategi for det videre arbejde i spor 1 med baggrund i de mange udsagn fra organisationsdagen.

Er du interesseret i at se materialet fra de tre oplæg samt de sammenskrevne besvarelser fra mødedeltagerne, kan det hentes her:

Oplæg Dansk Kano & Kajak Forbund

Oplæg Dansk Svømmeunion

Oplæg DIF

Noter gruppeworkshop (Materialet består udelukkende af de besvarelser, som deltagerne kom med under gruppeworkshoppen, og det er således ikke et udtryk for unionens officielle holdning til spørgsmålene.)

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »