Michelle Wehage slutter juniorernes EM af med en 25. plads

on February 27 | in AKTUELT, Nyheder, PISTOLNYHEDER, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Michelle Wehage slutter juniorernes EM af med en 25. plads

Som sidste junior skulle Michelle Wehage onsdag på banen ved EM i damejuniorernes pistolkonkurrence. Her sluttede hun som nr. 25 og et resultat på 558.

Den 17-årige pistolskytte fik en svær start med to 7’ere i de første seks skud og måtte se sig noteret for 88 i første serie. Men herefter fandt Michelle Wehage sit niveau, bl.a. med en 3. serie på 97, og hun fik kæmpet sig flot tilbage op gennem placeringerne.

Hun fortæller selv om konkurrencen:

– Jeg havde en lidt hård start, men jeg får kæmpet mig op igennem min skydning, får arbejdet med nogle af de ting jeg har haft fokus på. Det er altid fedt at stå her, men det var lige lidt hårdt at starte i dag.

– Jeg kæmper lidt med mit aftræk, at få den til at gå af, og også mit sigte, at holde fokus på mit forreste sigte og at det hele ser ud, som det skal, fortæller Michelle Wehage.

Hun kunne dog tage fra EM med masser af læring og en god fornemmelse:

– Jeg har egentlig en god følelse, fordi selvom det var en svær start, så er jeg tilfreds med, hvordan det ender og tilfreds med den proces selve skydningen har været, og det at jeg får kæmpet mig op, slutter Michelle Wehage.

Alle resultater fra EM på 10 meter kan findes her.

Michelle Wehages bedste placering ved EM er en 5. plads fra 2019, hvor hun med  gik i finalen som nummer syv.

Pistolkonkurrencerne fortsætter ved EM fredag, hvor danske Frederik Larsen er med hos herrerne.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »