Ny pulje: Søg penge til skydning for hele familien

on April 5 | in AKTUELT, DIF, Nyheder | by | with Comments Off on Ny pulje: Søg penge til skydning for hele familien

Op til 20.000 kr. kan søges til aktiviteter i skytteforeninger med både børne- og voksenmedlemmer.

Familieidræt handler om at være sammen om gode idrætsoplevelser. Toms Guldpulje er en ny pulje under DIF, der kan give økonomisk støtte til idrætsforeninger, der ønsker at skabe bedre rammer for familieidræt. Det kan både være gennem nye initiativer og eksisterende aktiviteter.

Der kan søges støtte til aktiviteter indenfor en af følgende kategorier:

1. Idræt sammen med børnene
2. Samme idræt som børnene
3. Anden idræt samme sted som børnene
4. Det sociale i familieidræt

Skydesporten er en idræt, der appellerer til flere generationer, og hvor glæden ved sporten ofte går i arv. Skytteforeninger med interesse i aktiviteter for flere generationer opfordres til at søge.

Der kan søges op til 20.000 kr. frem til 31. august 2019. Puljen er kun for klubber under DIF, alle Dansk Skytte Unions klubber kan ansøge.

Læs mere om Toms Guldpulje på DIFs hjemmeside.

Har du brug for gode råd til din ansøgning, så send en gennemarbejdet kladde til udviklingskonsulenten.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »