Ny talentudviklingskoordinator i Dansk Skytte Union fra januar

on December 21 | in Aktuelt, DSkyU, Nyheder | by | with Comments Off on Ny talentudviklingskoordinator i Dansk Skytte Union fra januar

Fra tirsdag d. 2. januar er der en ny medarbejder i administrationen, når Jakob Buch Østergaard starter som talentudviklingskoordinator.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor hovedopgaven bliver at videreudvikle, ajourføre og etablere unionens talentcentre rundt om i Danmark på tværs af de forskellige olympiske skydediscipliner. Talentudviklingskoordinatoren ansættes som led i Dansk Skytte Unions strategiaftale med DIF, hvor arbejdsopgaverne falder primært under spor 2 (talentudvikling) og sekundært spor 3 (rekruttering og fastholdelse). Læs mere om strategiaftalen her.

Jakob Buch Østergaard er 27 år og uddannet cand.scient i idræt og sundhed fra Syddansk Universitet med fokus på formidling, talentudvikling, undervisning og fællesskaber. Han har arbejdet med elite- og talentudvikling i dansk beachvolley, blandt andet som projektleder og koordinator for Kraftcenter Vest, der samler landets bedste beachvolleyspillere, både for senior og ungdom.

Han glæder sig til fra det nye år at være med til at udvikle og definere talentudviklingen i dansk skydning:
– Jeg ser frem til at arbejde sammen med de passionerede frivillige, der findes rundt om i foreningerne, og jeg glæder mig over at være en del af udviklingen i en sport, der laver flotte resultater internationalt. Så glæder mig til at blive meget klogere på skydning og selv få lov at blive en del af miljøet – og få lov at prøve at skyde, fortæller Jakob Buch Østergaard.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »