Nye sikkerhedsbestemmelser for skytteforeninger

on March 8 | in AKTUELT, DSkyU, Nyheder, SKV | by | with Comments Off on Nye sikkerhedsbestemmelser for skytteforeninger

Organisationerne Dansk Skytte Union, DGI Skydning og Dansk Firmaidrætsforbund har i samarbejde med Justitsministeriet og Rigspolitiet udarbejdet nye sikkerhedsbestemmelser for al skydning i de tilhørende skytteforeninger.

Revideringen og tilretningerne kommer i forlængelse af implementeringen af regeringens bandepakke, som blev lanceret i 2017.

Det nye materiale består af et hæfte om sikkerhedsbestemmelser, sikkerhedsfolder til den enkelte skytte, sikkerhedsplakat til ophæng i klubben og på skydebanen, navneskilte til skydeleder og banekommandør samt eksempel på logbog til registrering.

Alle de fysiske materialer, som er listet ovenfor, bliver udsendt med post i indeværende uge til alle skytteforeninger i Dansk Skytte Union, DGI og Firmaidrættens skytteforeninger/afdelinger.

Materialet kan desuden hentes via DGI’s hjemmeside. Det kan også bestilles her.

 

Få svar på dine spørgsmål på gratis onlinekursus

I forlængelse af de nye retningslinjer er der planlagt fire onlinekurser, hvor der kan stilles spørgsmål til de opdaterede regler. På kurset får du information om rettelser og de tilføjelser i sikkerhedsbestemmelserne, der har indflydelse på den daglige praksis i skytteforeningen over for udøverne, bestyrelsen og omgivelserne.

Kurset afholdes af DGI, og deltagelse kræver blot internetadgang. Via et link kan en onlinepræsentation af sikkerhedsbestemmelserne følges hjemmefra eller i fællesskab i foreningen. Indholdet på de fire kurser er identisk. Deltagelse er gratis men kræver tilmelding.

De fire kurser er:
Torsdag d. 15. marts kl. 18.00-19.00
Torsdag d. 22. marts kl. 20.00-21.00
Mandag d. 26. marts kl. 20.00-21.00
Tirsdag d. 27. marts kl. 10.00-11.00

 

Ny skydelederuddannelse på vej

Reglerne betyder også, at der arbejdes på en ny skydelederuddannelse. Skydelederen er den person, som har det sikkerhedsmæssige ansvar for gennemførelse af en skydning på en skydebane. Personen skal efter de nye regler være mindst 20 år og rutineret skytte og skal fra 2019 som noget nyt også have bestået skydelederuddannelsen.

Den nye uddannelse er under udvikling, og rammerne er bl.a. fastlagt af Justitsministeriet efter møder med Dansk Skytte Union, DGI Skydning og Dansk Firmaidrætsforbund. Uddannelsen forventes at tage 3-4 timer inklusiv en prøve. Uddannelsen vil blive udbudt over hele landet i samarbejde med DGI Skydning fra slutningen af 2018. Mere information følger i løbet af året efterhånden som arbejdet med den nye uddannelse skrider frem.

Skydelederuddannelsen og de nye sikkerhedsbestemmelser gælder for registreringspligtige våben, dvs. ikke for luftpistol og –riffel.

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »