Nyt ansigt hos Dansk Skytte Union

on October 3 | in Aktuelt, DSkyU, Nyheder | by | with Comments Off on Nyt ansigt hos Dansk Skytte Union

Dansk Skytte Union byder i dag velkommen til Christian Winther Johansen, der er virksomhedspraktikant i unionen for de kommende fire uger.

Christian er uddannet journalist fra sommeren 2018 og bliver tilknyttet unionens kommunikationsafdeling. Her kommer han både til at byde ind med sine egne kompetencer som journalist, mens han får lov til at prøve kræfter med kommunikationsbranchen.

Henover de næste uger vil du derfor kunne læse artikler omkring skydesporten, som Christian kommer til at kigge på med lidt andre øjne.

– Jeg er helt grøn, når det kommer til skydning. Jeg følger med, når der er OL, og jeg har selv prøvet at skyde riffel på en af OL-distancerne, men jeg er ganske håbløs til det. Jeg ser dog meget frem til at få lov til at skrive om en sportsgren, jeg ikke er særligt bekendt med, mens jeg også glæder mig til at få nogle fagmæssige udfordringer, siger Christian.

Christian er 24 år og har tilbragt halvandet år i praktik hos B.T., hvor halvdelen af tiden blev brugt på avisens sportsredaktion. Siden august 2017 har han været tilknyttet B.T. Sport som vikar og freelancer.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »