Nyt om corona

on May 31 | in AKTUELT, Nyheder | by | with Comments Off on Nyt om corona

Grønt lys til sociale arrangementer og ny app gør stikprøvekontrol af coronapas lettere. 

Så er der godt nyt til alle, der har savnet klubkaffen efter træning. Ny app gør kontrol af coronapas lettere før indendørs skydning, læs mere om de to nyheder herunder.

 

Grønt lys til sociale arrangementer – også med overnatning
Nu kan vi igen mødes til sociale arrangementer i den lokale skytteforening – og det er endda muligt at kombinere det med overnatning på fx en træningsweekend eller lign, sådan lyder det i de nye retningslinjer fra Sundhedsministeriet og Kulturministeriet.

Der er grønt lys til sociale arrangementer med og uden overnatning, så længe de finder sted inden for det til enhver tid gældende almindelige forsamlingsforbud på dags dato hhv. 50 personer indendørs og 100 personer udendørs.

Sociale arrangementer bør desuden afholdes inden for det enkelte hold eller faste gruppe, der træner sammen.

Almindelige retningslinjer og gode råd om afstand, mundbind og hygiejne skal naturligvis fortsat overholdes.

Særlige forhold ved tur med overnatning
Ved planlægning af en tur med overnatning er det vigtigt, at de ansvarlige sikrer, at:

  • der ikke opstår f.eks. mylder ved afrejse
  • flest mulige aktiviteter afholdes udendørs
  • der er klarhed over håndtering af opstået smitte undervejs. Der bør foreligge en plan for håndtering af personer med opståede symptomer under turen, herunder selvisolation indtil personen kan komme hjem.
  • Sundhedsstyrelsens smitteforebyggende råd vedr. rengøring, hygiejne, soverum, indeklima mv. efterleves.
  • der gives information til deltagerne/forældre om forholdsregler forud for fremmøde, herunder en plan for ankomst/afrejse for at undgå mylder, beskrivelse af smitteforebyggende anbefalinger bl.a., at man ikke skal møde op ved symptomer på sygdom og at forældre/værge skal afhente børn i tilfælde af smitte undervejs

Særlige regler for sommercamps 2021 er på vej. 

Læs mere i sundhedsstyrelsens gode råd til forebyggelse af smitte ved sociale arrangementer i kulturlivet.

 

Ny coronapas app gør stikprøvekontrol lettere før indendørs skydning
Gyldigt coronapas er et krav for deltagelse i indendørs idræt, dog ikke for trænere og andre nødvendige voksne.

Foreninger har mulighed for at udføre én daglig stikprøvekontrol, i stedet for at tjekke alle voksne over 18 års coronapas ved ankomst.

Stikprøvekontrollen skal gennemføres på alle åbningsdage på alle tilstedeværende på det pågældende tidspunkt for kontrollen. For skytteforeninger, der ikke selv er facilitetsejer (ejer af skydebaneanlægget), er det i den forbindelse vigtigt, at I går i dialog med kommune/facilitetsejer for at få defineret, hvordan I bedst samarbejder om opgaven med stikprøvekontrol.

Der er ikke krav om dokumentation for, at der er foretaget stikprøvekontrol.

Sundhedsministeriet lancerer nu en ny dansk coronapas app, som gør det lettere for både udøvere og frivillige, når der udføres stikprøvekontrol af coronapas i den lokale idrætsforening. Den nye danske coronapas-app er klar til download i både Apples App store og Google Play Butik (Android). Søg på “Sundhedsministeriet”, så dukker coronapas app´en op til download begge steder, her kan Smitte|Stop app’en også downloades.

Via den nye app kan coronapas kontrolleres på to måder:

  • Visuelt – hvor du ser efter vandmærkeffekten i kongekrone-logoet og i den grønne bjælke når telefonen bevæges. Hvis et coronapas er gyldigt, vil der stå ‘Gyldigt i Danmark’.
  • Scan den synlige QR-kode med din scanner. App’en har også en scanner funktion og kan bruges til at scanne andre mobiltelefoner.

Hvis du bruger coronapas-appen eller MinSundhed, er der ikke krav om også at fremvise ID. Det skyldes, at der er bevægelige elementer i de to apps, der minimerer risikoen for snyd.

Læs mere om coronapas på coronasmitte.dk

Hent også plakat til ophæng i foreningen

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »