Lerdue

OL-trap disciplinansvarlig søges

on April 26 | in Aktuelt, Flugtnyheder, Flugtsektionen, Nyheder | by | with Comments Off on OL-trap disciplinansvarlig søges

Flugtsektionen søger en frivillig disciplinansvarlig for OL-Trap, der vil være med til at udvikle sporten og sikre velafholdte stævner og DM. Du brænder for OL-trap og vil lægge en engageret indsats i at hæve stævnekvaliteten, øge deltagerantallet og udvikle den danske OL-trap scene frem mod OL i Tokyo 2020.

Kerneansvarsopgaver

  • Stævneplanlægning og afholdelse af DM og udtagelsesskydninger. Udtagelsesskydninger koordineres med sportschefen og foreninger og afvikles efter gældende regler.
  • Ranglisten skal holdes opdateret.
  • God kommunikation om OL-trap til skytter, flugtsektionen og DSkyUs kontor. Herunder at sikre, at stævnekalenderen er opdateret, og tilmeldingen er åben i god tid samt løbende besvare spørgsmål fra bl.a. skytter.

Øvrigt ansvar

  • Bidrage til flugtsektionens virke bl.a. ved at deltage i sektionsmøder og være i løbende dialog med formanden og øvrige sektionsmedlemmer. Herunder også at forsøge at sikre, at der ikke er datosammenfald mellem væsentlige skydninger på tværs af flugtsektionen, og at OL-trap også inkluderes i sektionens udviklings- og uddannelsesindsats.
  • Understøtte og arbejde efter DSkyUs kommende strategi i det omfang det er relevant for OL-trap og flugtsektionen, ikke mindst hvis OL-trap bliver en mixdisciplin ved OL i Tokyo.

Ansvar og uddelegering
Det er dit ansvar, at opgaverne bliver løst. Det er vigtigt at uddelegere opgaver og samarbejde godt med klubberne, dine hjælpere og de øvrige skytter. Eksempler på delopgaver som du med fordel bør finde hjælpere til at løse: Stævnetilmelding, rangliste og praktisk afvikling på konkurrencedagen.

Tidsforbrug
Opgaven løses på frivillig basis, men du forventes at engagere dig og må påregne at bruge den fornødne tid på denne vigtige olympiske disciplin. Op til sæsonstart bruges tiden på planlægning af stævnekalenderen. I løbet af sæsonen forventes du at være til stede ved alle udtagelsesskydninger og DM for at sikre, at din planlægning fra vinterhalvåret efterleves. Et årshjul med planlægningen kan laves i samarbejde med kontoret og sektionen.

Er du den nye ansvarlige, eller har du spørgsmål?
Kontakt flugtsektionens formand Kuno Danielsen, nordisktrap@sport.dk, tlf. 40209022.

Fortæl gerne hvorfor det skal være dig, der skal stå i spidsen for OL-trap. Skriv også hvis du allerede nu har folk bag dig, der vil hjælpe med nogle af ovenstående opgaver.

Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til samarbejdet om fortsat udvikling af OL-trap!

Med venlig hilsen
Flugtsektionen

Download dette opslag som pdf til ophæng i klubhuset.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »