Steffen Olsen

Olsen nr. 41 i riffel 10m

on April 10 | in Nyheder, RIFFELNYHEDER, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Olsen nr. 41 i riffel 10m

I herrernes riffel 10m 60 skud ved World Cuppen i Changwon, Korea, var Steffen Olsen klar til start som eneste dansker. Steffen skød serier på 104,7 – 102,3 – 105,5 – 101,6 – 103,5 – 102,7. I alt 620,3 point som rakte til plads nr. 41.

Steffen fortalte om sin oplevelse af konkurrencen:
– Jeg kom godt fra start med 104,7 ved at være offensiv på aftrækket. Men det er noget lettere at tænke, at man skal være det, end at udføre det. Så jeg må erkende, at det blev lidt sværere for mig i 2. serie. Jeg fik det dog til at virke igen i 3. serie, hvilket også kunne ses tydeligt på resultatet heraf.

– Men så gik luften af ballonen. Jeg blev træt i benene og følte at jeg spændte op i fødderne for at holde balancen, så en lille pause var nødvendig. Det tog mig bare lidt for lang tid at erkende og derfor trak de første 4 skud af 4. serie noget ned.

– De sidste par serier gik egentlig godt med undtagelse af 3. skud, som så til gengæld var langt væk fra resten. 9,2 og 9,3 i 5. serie og ligeledes en 9,3 i 6. gjorde, at serierne ikke var gode nok på trods af mange gode skud. Det er let at se for sig, hvordan jeg kunne have haft 4 lette point yderligere på decimal.

– Når så jeg skal se fremad, så er jeg nu i konkurrencefokus før mine 50m-discipliner, som må siges at være de vigtigste for mig.

Guld til Sidi
Peter Sidi fra Ungarn vandt guldet med 208,2 point foran verdensetteren, Haoran Yang fra Kina, som skød 206,7 point. Bronzen gik til Qinan Zhu, Kina, med 185,3 point.

Resultater
1. Peter Sidi, HUN: 627,6 / 208,2
2. Haoran Yang, CHN: 630,3 / 206,7
3. Qinan Zhu, CHN: 630,1 / 185,3
Danske resultater
41. Steffen Olsen: 620,3

Se alle resultater >

Se finalen her >

Arkivfoto

 

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »