Optakt til EM på 10 meter: Bliv klar til at følge de danske skytter

on February 24 | in AKTUELT, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Optakt til EM på 10 meter: Bliv klar til at følge de danske skytter

Luftrifler og -pistoler er pakket, og de danske 10 meter-skytter er klar til at forsvare de danske farver ved EM i Wroclaw. Ti skytter i fem kategorier er udtaget, og herunder kan du blive lidt klogere på, hvad der venter den næste uges tid:

Wroclaw er værtsby

EM på 10 meter afholdes i Wroclaw i det sydvestlige Polen, hvor Centennial Hall danner rammen om mesterskabet. Her deltager over 600 atleter fra hele europa i riffel, pistol og running target.

Læs mere på den officielle EM-side her.

Følg med

Alle resultater kan som altid følges live via SIUS – klik på linket her.

Der sendes desuden live fra alle finaler – du finder link til livestream via den officielle EM-side.

Hold også øje med Dansk Skytte Unions sociale medier på både Facebook og Instagram. Her opdaterer vi hele ugen fra mesterskabet.

Det danske hold

Anna Skade Nielsen, riffel, dame
Rikke Mæng, riffel, dame
Stine Nielsen, riffel, dame
Steffen Olsen, riffel, herre
Esben Jakobsen, riffel, herre
Nicklas Kildehøj, riffel, herre
Frederik Larsen, pistol, herre

Emma Nørholm Koch, riffel, damejunior
Josefine Laursen, riffel, damejunior
Michelle Wehage, pistol, damejunior

Rutinerede damer og fuldt herrehold

På riffelsiden er der for første gang i flere år fyldt op i seniorkategorien ved et stort internationalt mesterskab. For første gang siden EM på hjemmebane i 2013 stiller Danmark nemlig med fuldt herrehold. Hos damerne er de rød-hvide farver repræsenteret ved tre topatleter, der er vant til at kæmpe med om de sjove placeringer ved EM. De seneste tre år er det blevet til hele fire finalepladser for de tre dameskytter og det har resulteret i to medaljer – begge vundet af Stine Nielsen.

Sportschef Linda Andersson siger om seniorskytterne:

– Jeg ser frem til det her EM, hvor vi har et herrehold med på riffel 10 meter, hvilket vi ikke tidligere har haft i min tid som sportschef i Danmark. Det er dejligt at se den udvikling, der har været hos herreatleterne de seneste år. Det er dejligt at se, når hårdt arbejde giver resultater hos atleterne. Derudover har vi tre meget dygtige damer med i riffel 10 meter – de kan alle blande sig i medaljekampen. Jeg glæder mig også til at følge Frederik Larsen på pistol, han har skudt meget stabilt hele sæsonen.

Motiverede juniorer

Med tre medaljer i fire finaler (to individuelle og to holdfinaler) bliver det svært for de tre danske EM-juniorer at gentage sidste års medaljefest. De er dog ikke mindre motiverede og vil kæmpe hele vejen. Talentudviklingskoordinator Jakob Buch Østergaard er spændt på at se, hvad de unge skytter kan opnå ved EM:

– Vi har tre dygtige og meget talentfulde juniorer med, og de er godt forberedt, så vi er klar til at åbne EM i morgen med riffeljuniorerne. Vi havde et helt fænomenalt EM sidste år, men konkurrencen er hård, så det bliver spændende at se, hvor langt vi kan tage det, og hvilken læring vi tager med fra dette EM.

Det danske program

25. februar
11.15 Damejunior Riffel Kvalifikation Emme Nørholm Koch, Josefine Laursen
15.30 Damejunior Riffel Finale
26. februar
13.30 Damejunior Pistol Kvalifikation Michelle Wehage
17.00 Damejunior Pistol Finale
28. februar
09.15+10.15 Mixed team Riffel Kvalifikation Q1 Anna Skade/Steffen Olsen, Rikke Mæng/Esben Jakobsen
11.00 Mixed team Riffel Kvalifikation Q2
14.45 Herre Pistol Kvalifikation Frederik Larsen
16.00 Mixed team Riffel Finale
19.15 Herre Pistol Finale
29. februar
12.30+14.45 Dame Riffel Kvalifikation Anna Skade, Rikke Mæng, Stine Nielsen
14.45 Herre Riffel Kvalifikation Steffen Olsen, Esben Jakobsen, Nicklas Kildehøj
17.45 Dame Riffel Finale
19.15 Herre Riffel Finale
1. marts
13.00 Herrehold Riffel Kvalifikation Q2
13.00 Damehold Riffel Kvalifikation Q2
16.00 Herrehold Riffel Finale
19.00 Damehold Riffel Finale

 

Se hele programmet for EM på 10 meter her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »