Ordinært repræsentantskabsmøde afholdt i Billund

on March 24 | in AKTUELT, Nyheder, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Ordinært repræsentantskabsmøde afholdt i Billund

Søndag d. 24. marts blev det ordinære repræsentantskabsmøde i Dansk Skytte Union afholdt på Hotel Legoland i Billund.

Traditionen tro blev der inden mødet overrakt hædersbevisninger. Finn Johansen modtog Erik Sætter-Lassens lederpokal, mens Erik Sætter-Lassens vandrekæde gik til Steffen Olsen for sin flotte sæson med bl.a. et VM-guld på 60 liggende. Se de resterende modtagere her og læs alle indstillinger.

Mødet blev herefter åbnet, og tre nye foreninger blev godkendt. Formand for Dansk Skytte Union, John Hansen, aflagde unionsstyrelsens beretning, ligesom sektionsformændene Kim Laurberg (Riffelsektionen), Kristen Trap (Pistolsektionen), Kuno Danielsen (Flugtsektionen) og Finn Johansen (Dynamisk sektion) fremlagde en kort beretning.

Generalsekretær Tommy Sørensen fremlagde herefter regnskabet for 2018 til godkendelse, og det blev godkendt af de delegerede i salen. Herefter blev budgettet for 2019 fremlagt til orientering.

Et forslag fra Unionsstyrelsen blev vedtaget, således at foreninger direkte medlem af unionen fremover betaler 2.600 kr. i kontingent.

De delegerede vedtog også et forslag fra Unionsstyrelsen om tilføjelse af en suppleant til bestyrelsen.

Herefter var der valg, og John Hansen (formand), Paul Erik Sørensen (Aktivitetsudvalg) og Jens Møllenberg (Uddannelse- og udviklingsudvalg) blev alle genvalgt. Kit Nørholm Koch blev valgt som suppleant til bestyrelsen – modkandidat var Peder Sandfeld.

Leif Rump blev genvalgt som medlem af Ordensudvalget, mens Peter Hvidberg blev valgt som suppleant til samme udvalg. EY blev genvalgt som ekstern revisor, og Allan Engelbrecht blev valgt som intern revisor.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »