LUFTPISTOL 10m

on November 7 by

10 meter luftpistol er en international disciplin, der også er på OL-programmet.

Våben
Luft- eller gasdrevet pistol, der maksimalt passer til kaliber 4,5 millimeter. Skal veje mellem 500 og 1500 gram.

Ammunition
Maks kaliber 4,5 millimeter haglpatroner. Skal være fremstillet af bly eller andet blødt materiale.

Skiven
Samlet diameter på 15,55 centimeter. 10’er-ringen har en diameter på 1,15 centimeter. Inde i 10’eren er yderligere en ring med en diameter på fem millimeter, hvor man scorer kryds-10’ere. De yderligere ringe har en bredde på otte millimeter. Skiven er placeret 1,40 meters højde.

Format/Scoring
Der scores point fra 1-10 i kvalifikationen. Her går de otte bedste videre. I tilfælde af uafgjort score går skytten med flest kryds-10’ere videre. I finalen scores der med decimalpoint (max 10,9 point per skud). Der skydes først to serier á fem skud hver. Herefter skydes der to skud ad gangen, hvorefter der elimineres en skytte efter hvert af de to skud. Til slut vil de til sidst stå to skytter tilbage, og den med den højeste score efter de 24 skud i finalen har vundet.

Aldersklasser + Skydestilling
Disciplinen skydes som udgangspunkt med enhåndsfatning. I visse rækker kan disciplinen også skydes med fri håndfatning. De rækker markeres med betegnelsen: (fri)
U13 (fri)
U15 (fri)
U17
Dame- og Herrejunior (max 20 år)
Herrer
Damer
Åben Klasse
Senior 1 (45-54 år)
Senior 2 (fri) (55-64 år)
Senior 3 (fri) (+65 år)
Oldboys/girls (fri) (+70 år)

Comments are closed.