Christina Van Elzelingen

Pistolskytter kæmper om DM-guld i weekenden

on March 10 | in DSkyU, Nyheder, Pistolnyheder, Pistolsektionen | by | with Comments Off on Pistolskytter kæmper om DM-guld i weekenden

10.-12. marts afholdes der DM på pistol 10 og 15 meter.

Danmarks bedste pistolskytter skal kæmpe om medaljerne, når der i denne weekend afholdes DM på pistol 10m og 15m. For andet år i træk har Pistolsektionen valgt at afholde DM på de to distancer samme weekend:
– Der kommer skytter fra hele landet, både fra Aalborg og Maribo, så ligesom sidste år har vi valgt at holde det over en weekend, fortæller stævneleder Allan Borg.

Dette års DM har deltagere i alle aldersklasser – lige fra de yngste ungdomsrækker, hvor skytterne er under 13 år, til de ældste seniorrækker, hvor enkelte deltagere er omkring de 80. Pistolsektionen regner med, at der i alt deltager over 100 skytter, og det glæder Allan Borg:
– Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med deltagerantallet til årets DM. Der kommer blandt andet flere børneskytter end forrige år, så det er rigtig positivt at se, at vi får flere unge med. Der er også fremgang på damesiden, så der bliver kamp om finalepladserne.

Har du lyst til at se Danmarks bedste pistolskytter i aktion, foregår det på Lind Skytteforenings skydebaner: Holingvej 2, 7400 Herning.

Se tidsplan og startliste for DM 10m her.

Se tidsplan og startliste for DM 15m her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »