Rekordmange deltagere til Gundsølille Open

on January 17 | in AKTUELT, Nyheder, PISTOLNYHEDER, RIFFELNYHEDER | by | with Comments Off on Rekordmange deltagere til Gundsølille Open

110 skytter skyder denne weekend 10m stævnet i Gundsølille

– Næste år skal vi runde 150 deltagere. De kommer også fra Luxembourg og Wales.

Lyder det fra stævnearrangør Poul Lamhauge, der allerede på førstedagen af årets store stævne ser frem mod at løfte Gundsølille Open endnu mere i 2021.

Årets stævne for riffel- og pistolskytter på den olympiske 10m distance har foruden de mange danske deltagere skytter fra Norge, Sverige og Indien og sætter i år rekord med hele 110 skytter.

De indiske skytter er klare i mæglet på spørgsmålet om, hvorfor de deltager:

– We are here to win!

Siger de, og fortæller at de har hørt om stævnet gennem deres netværk. Det indiske pistollandshold er i Europa i 10 dage og deltager i et stævne i München næste weekend. Det norske juniorlandshold er ligeledes at finde på dansk jord denne weekend.

Det Gode Stævne
– Det er dejligt at se, at stævnet har taget endnu flere af anbefalingerne til sig fra de afholdte workshops om Det Gode Stævne. Vi bemærker, at nye tiltag gøres. Der er ros for at forny sig, det kan jeg godt lide.

Siger Udvikling- og uddannelsesudvalgsformand Jens Møllenberg med henvisning til Dansk Skytte Unions arbejde for at løfte konkurrenceskydningen med drejebogen om Det Gode Stævne, der er et opslagsværk for at hjælpe stævnearrangører over hele landet med at lave endnu bedre stævner, uanset skydedisciplin.

Læs mere om Det Gode Stævne.

Gundsølille har i år fornyet sig med bl.a. præmieoverrækkelse i finalehallen, så sponsorpræmier og medaljer uddeles umiddelbart efter finalen, så vinderne fejres foran det publikum, der lige har set finalen. Maden er også opdateret med et sundt måltid i stedet for den klassiske friturestegte cafeteriamenu, og alle hjælperne er udstyret med ens blå trøjer, så det er nemt at finde en ansvarlig. En 4. nytænkning i år er besøg af en våbenmekaniker, der har en stand hele weekenden.

Følg resultaterne
Følg liveresultaterne her og endelige resultater her.
Billeder fra den officielle stævnefotograf kan ses på stævnets Facebook-side.

 

Gundsølille Megalink Open 2020 afholdes fra 17. til 19. januar i Gundsølillehallen ved Roskilde og er også udtagelsesstævne til næste måneds EM i polske Wroclaw.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »