Resultater fra DM på 10 og 15 meter pistol

on March 13 | in DSkyU, Nyheder, Pistolnyheder, Pistolsektionen | by | with Comments Off on Resultater fra DM på 10 og 15 meter pistol

Alle weekendens resultater fra DM på 10 og 15 meter er klar.

Lørdag gjaldt til 10 meter, og her blev der sat både personlige rekorder og nye danske rekorder.

På damejunior var det Michelle Wehage, der med en ny finalerekord ganske overbevisende kunne kalde sig dansk mester. En imponerende præstation af den unge skytte, der deltog ved sit første stævne i DSkyU-regi. Hun var også ganske tilfreds:
– Det gik fint. I forhold til mine forventninger gik det meget godt. I finaleskydningen kom jeg til at lave en 7’er, fordi jeg kom til at trykke af for hurtigt, men ellers er det gået meget godt, sagde Michelle efter finalen.

Hun lod sig heller ikke påvirke af larmen fra publikum, eller at der var tale om hendes første finale:
– Det var meget spændende, men der var meget pres på, og jeg ryster stadig. Men det generede mig egentligt ikke med publikum, for jeg er ret god til at lukke af, så det har jeg ikke noget imod.

For andet år i træk var det Frederik Larsen, der løb med guldet i herrerækken på 10 meter. Han var også godt tilfreds med
– Jamen det gik jo godt. Jeg havde ikke nogen dumme skud, så det var fint. Målet med at komme her var jo at vinde, så jeg er tilfreds, sagde han efter finalen.

Hos herrejuniorne var det Oliver Høyer, der kunne juble over sejren, mens det hos damerne endnu en gang var Susanne Meyerhoff, der tog guldet med hjem.

Se alle resultater fra DM 10 meter her.

Søndag var det så tid til at få afviklet DM på 15 meter. Her løb Flemming Hansen med guldet på både grov- og standardpistol. På damernes standardpistol var det Majbritt Pedersen, der tog sejren, mens Allan Borg var bedst på fripistol.

Se alle resultater fra DM 15 meter her.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »