Riffel og pistol: Juniorlandsholdet og bruttogruppen er udtaget

on October 22 | in AKTUELT, Nyheder, PISTOLNYHEDER, RIFFELNYHEDER, TALENT & ELITE | by | with Comments Off on Riffel og pistol: Juniorlandsholdet og bruttogruppen er udtaget

15 unge riffel- og pistolskytter bliver i den kommende sæson en del af riffeljuniorlandholdet og bruttogruppen i pistol.

Talentudviklingskoordinator, Jakob Buch Østergaard, ser frem til et nyt og spændende år med talentgrupperne:

– Vi går en spændende sæson i møde med masser af fede aktiviteter. På både riffel og pistol er der kommet et par nye ansigter ind i grupperne, og det skal blive rigtig interessant at følge dem. Vi har udtaget to stærke trupper, og jeg er sikker på, at vi kommer til at se en spændende udvikling blandt de dygtige unge mennesker, siger Jakob Buch Østergaard.

På pistol er Christina Borgen tilbage som træner for bruttogruppen. Her er udtaget fire skytter hvoraf de to er nye i Dansk Skytte Unions regi.

På juniorlandsholdet i riffel er ni juniorer udtaget – heriblandt tre nye skytter. De får desuden selskab af Nicklas Kildehøj og Christinna Herskind, der skyder deres henholdsvis første og anden seniorsæson og derfor er med på en dispensation. En ordning der er lavet, så unionen kan garantere et tilbud til de skytter, der går fra junior til senior, men som mangler at tage det sidste skridt for at blive en del af elitegruppen. Senest har vi set, hvordan Anna Skade Nielsen som førsteårssenior var en del af juniorlandsholdet, men efterfølgende er trådt ind i elitegruppen.

Træner for riffeljuniorlandsholdet er som de tidligere sæsoner Anni Bissø.

 

Bruttogruppen pistol:

Astrid Jensen, UC Vest
Clara Nielsen, UC Øst
Emil Strandgaard, UC Øst
Michelle Wehage, UC Nykøbing Sj.

 

Juniorlandsholdet riffel:

Caroline Jacobi, UC Aalborg
Christine Jacobi, UC Viborg
Emil Nielsen, UC Aalborg
Emma Koch, NTG Kongsvinger
Jens-Ulrik Ladekjær-Mikkelsen, TC Syd
Josefine Laursen, UC Viborg/TC Vest
Sara Alexis, UC Viborg/TC Vest
Sara Hvidberg, TC Øst
Trine Knudsen, TC Syd

Christinna Herskind, UC Aalborg
Nicklas Kildehøj, TC Syd

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »