OPTAGELSE

on November 9 by

 

Riffelsektionen har med henblik på udvikling af skytter til elitegruppen under Dansk Skytte Union oprettet følgende landshold:

Juniorlandsholdet
Juniorlandsholdsgruppen er for de 8-12 bedste juniorskytter i landet. Skytter som i fremtiden sigter mod at præstere ved et mesterskab (OL, VM, EM), eller som satser på at komme med i elitesatsningen i fremtiden. Juniorlandsholdsgruppen skal altså ses som et muligt springbræt – et skridt på vejen til elitesatsningen.

Juniorskytter i alderen 14-20 år,

Ny-senior skytter. Der er mulighed for at skytter op til 24 år kan ansøge om at komme med på holdet.  Der vil blive lagt vægt på, at det er skytter som tidligere har været til EM/VM, men som lige har brug for et par års træning mere, før de er klar til elitesatsning.

8 -10 træningssamlinger om året fordelt rundt i hele landet.

Træner: Anni Bissø

Pris: 4.000 kr. om året i egenbetaling (anden egenbetaling kan forekomme).

Der vil være deltagelse i 1-2 internationale stævner på højt niveau, hvor de udtagne skytter vurderes at kunne gøre sig gældende.

Krav til skytterne:

  • Ved første samling skal fysisk test bestås – hvis ikke, ingen udtagelse til internationale stævner før re-test er bestået.
  • Mødepligt til samlinger – ved mere end 1 afbud vil der være egenbetaling til int. stævner (her ses bort fra”ny-senior” da de også kan have samlinger med elitegruppen samtidig.
  • Man skal deltage til DM og udtagelsesskydninger (I deres discipliner)
  • Man  skal være tilknyttet et Talent-center, for at blive optaget.

 

Fysiske krav
Vi har valgt at indføre fysiske krav for at blive optaget på landsholdet. Begrundelsen er, at vi desværre oplever, at mange af vores skytter får overbelastningsskader på grund af det høje timeantal på skydebanen, som er nødvendigt for at nå langt i sporten. Desværre oplever vi, at skytter ikke prioriterer deres fysiske træning, selvom den er vigtig, så de kan undgå overbelastningsskader.

Man skal score 28 point for at blive optaget på landsholdet. Man skal minimum have 2 point i hver af øvelserne 1, 2 og 3.

Fysisk test for landshold i Riffelsektionen – piger/damer

Fysisk test for landshold i Riffelsektionen – drenge/herrer

 

Ansøg inden 14. oktober 2018
Er du interesseret i at komme på landsholdet, så send en ansøgning til Kim Laurberg på kim_laurberg@hotmail.com

Såfremt man ansøger, skal man være klar over at den først træningssamling er den 3.-4. november 2018 i Brøndby.

Ansøgningsskema – Juniorlandsholdet

 

 

Comments are closed.