Riffelsektionen suspenderer DIF-turneringen, 10 m turneringen og 15 m turneringen

on January 18 | in Nyheder, RIFFELNYHEDER, Riffelsektionen | by | with Comments Off on Riffelsektionen suspenderer DIF-turneringen, 10 m turneringen og 15 m turneringen

Med baggrund i myndighedernes udmelding om at begrænse samværet med andre så meget som muligt og helst helt undgå at møde personer uden for ens egen boble, og i tråd med formanden John Hansens udmelding om, at stoppe alle aktiviteter i Dansk Skytte Unions foreninger i den givne situation, har vi besluttet at suspendere DIF-turneringen, 10  m turneringen of 15 m turneringen på riffel indtil videre.

Alle eksperter forventer ikke en åbning af samfundet, eller bare en lettelse af de nuværende restriktioner på denne side af påsken. Tværtimod forventer man en kulmination af antal syge og indlagte i slutningen af februar.

Vi vil selvfølgelig hele tiden følge udviklingen, og skulle der vise sig en mulighed for at vi kan afvikle den resterende del af turneringerne, eller en del af disse, så vil vi selvfølgelig løbende tage stilling hertil og fremkomme med et program for en evt. afvikling. Vi vil også på et senere tidspunkt komme med en plan for afvikling af DIF-finalen.

Vi håber på jeres forståelse for den nuværende situation, men vi ønsker ikke at risikere, at skytter bliver smittet til vores turneringer, både af hensyn til deres eget ve og vel, men også af hensyn til vores omdømme i samfundet.

Med håbet om en snarlig bedring af situationen og på forhåbentlig snarligt gensyn til gode stævner og turneringer.

Riffelsektionen

Ib Hansen, Bent Kruse og Peter Hansen.

Pin It

related posts

Comments are closed.

« »